Crime and Punishment af Fyodor Dostoevsky. Udgivet af Wordsworth Editions Ltd. i 2000, original udgivet i 1866. Læst på engelsk, originalsproget er russisk.
Jeg havde meget få ideer om, hvad jeg kunne forvente, da jeg gik i gang med at læse Dostoyevskys berømte roman Crime and Punishment. Jeg vidste faktisk ikke andet, end det handlede om en, der begik et mord.
“To go wrong in one’s own way is better than to go right in someone else’s.”
Bogen er meget mere filosofisk og tankepræget end den er egentlig handlingspræget, hvilket jeg ikke rigtig har læst noget af før, men det fungerede virkelig godt til denne her historie. Faktisk er det også forkert at sige, at den er filosofisk, for den er i realiteten psykologisk. Man er inde i hovedet på Raskolnikov og ser hvordan han falder mere og mere fra sig selv – eller fra hinanden, og det er virkelig medrivende og, ja jeg ved snart ikke hvad. Det gør det forholdvis let at læse bogen, hvilket gjorde at jeg meget hurtigt blev ret opslugt at bogen og på det nærmeste fløj igennem den. Og jeg blev virkelig mere og mere begejstret for den, især for dens psykologiske aspekter.
“The darker the night, the brighter the stars.”
Beskrivelserne af Skt. Petersborg og Rusland, og samfundet, er meget malende og får scenerne til at fremstå meget tydeligt i hjernen på læseren.
“Taking a new step, uttering a new word, is what people fear most.”
Jeg vil virkelig anbefale denne her bog, til folk der gerne vil læse russisk litteratur, klassisk litteratur eller bare god litteratur i det hele taget. Den kan virke en smule intimiderende til at starte med, også for mig, men så snart jeg kom ind i den, var det nærmest ikke til at komme ud igen. Og jeg vil meget snart vende tilbage.