
TBR Thursday er et ugentlig indlæg, hvor jeg i et forsøg på at tynde ud i mine ulæste bøger, og gøre plads til nye bøger på TBR listen. Det gør jeg ved at trække en lap papir op af det glas, jeg har lavet til formålet, og hvor jeg hver gang jeg køber en ny bog, tilføjer en ny lap. Jeg læser som regel bogen færdig i løbet af ugen, inden jeg så trækker den næste bog. Og jeg bestræber mig på at anmelde bogen her på bloggen, inden der er gået alt for lang tid.


I dag har jeg trukket en af mine små digtsamlinger. Denne her er skrevet af Johan Herman Wessel. Og jeg har selv tilføjet denne bog til Goodreads’ database, så der står ike så meget om den. Johan Herman Wessel var en dansk/norsk digter født i 1742. Digtene i denne her samling er udvalgt af Reginald Dahl og jeg glæder mig faktisk til at læse dem. Det bliver i hvert fald noget helt andet end meget af det andet, jeg er ved at læse lige for tiden. Og så har jeg jo et ønske om at læse mere lyrik og hvorfor ikke starte med nogle af de berømte digtere vi har haft igennem tiden?
Kender I noget til Johan Wessel eller er han lige så ukendt for jer som for mig?