
I dag er en tredjedel af november gået. I hvert fald i nat ved midnat. Jeg har ind til videre har et ret god NaNoWriMo, det tog mig lidt tid at komme i gang, fordi jeg ikke helt kunne sætte mig ind fortællerkarakterenes hoveder og jeg begyndte faktisk at gå lidt i panik over, at jeg ikke kunne komme ordentlig i gang. Men igang kom jeg og der kom ekstra meget fart på, da jeg i sidste uge deltog i det første af forhåbentligvis mange flere “Write-Ins” i Odense. Et Write-In går i al sin enkelthed ud på, at vi der eksempelvis deltager her fra Odense mødes et aftalt sted og skriver sammen. Det giver en god mulighed for at tale med andre deltagere om ens historie og om alt muligt andet for den sags skyld, hvilket i hvert fald får mig til at skrive lidt mere end jeg måske ville gøre derhjemme. Mit problem er lidt, at alt min undervisning i det her semester ligger om eftemriddagen, mellem 12 og 18, hvilket besværliggør min deltagelse i disse arrangementer en smule. Men jeg håber, at få tid til at tage til flere, det er rigtig hyggeligt, især når man møder de samme folk som sidste år. Det er ret rart, at der kommer en smule socialitet ind i et ellers ret presset program, der ofte gør at vi deltagere murer os inde i 30 dage i træk. Og skrev jeg mig ret meget foran, fordi jeg jo skulle til BogForum her i weekenden. Jeg planlægger 3 indlæg om min weekend, som ifølge min foreløbige plan kommer op fredag til søndag.
Det har været en smule svært at komme i gang igen efter BogForum, hvilket betød at jeg her til morgen fandt mig selv en enkelt dag, eller cirka 1.667 ord, bagud. Det lyder ikke som ret meget, og det er det egentlig heller ikke. Men det løber hurtigt op, hvis man ikke føler, at man kan overskue det. Det kan jeg nu godt. Jeg fik skrevet lige over 2.000 ord før min undervisning i dag og befinder mig lige nu cirka yderlige 2.000 ord fra dagens mål på 16.666 ord i alt. Og jeg er helt sikker på,at jeg nok skal nå det.
Jeg kan mærke, at NaNoWriMo er begyndt at påvirke mit daglige skema, jeg bevæger mig mellem “skole”, “sove”, “spise” og “skrive” i stil med dette indlægs overskrift. Og der er en overvægt at “skrive”, præcis som der egentlig skal være under NaNoWriMo. Jeg er ikke træt af det, jeg hygger mig enormt med det og jeg er stadig vild med denne her historie. Jeg opdaterer min word count på NaNoWriMos officielle hjemmeside nærmest religiøst, den skal hele tiden passe og være præcis. På nuværende tidspunkt er jeg allerede begyndt at tænke i redigeringspointer og jeg forsøger at holde op igen. Det gælder om at nå slutningen, så kan jeg redigere i december. Jeg nedskriver de tanker jeg har mht. ændringer i den samme notesbog, hvor jeg har min outline, selvom det er ikke min mening at skrive den slags redigeringsnoter ned nu. Forpå den anden side, så vil jeg heller ikke risikere at glemme dem.
Jeg tror fuldt og fast på, at jeg nok skal gennemføre dette og jeg ser stadig på titlen og smiler over hele femøreren, for jeg er virkelig glad for den her historie.
Lige nu:
Hvor: på campus, undervisning til klokken 18.
Humør: ikke videre begejstret, undervisningstræt og søvnig.
Mængde og mål: i skrivende stund har jeg 14.382 ord og målet for i dag er 16.666 ord i alt. Optimistisk set ville jeg godt nok op på 17.000 ord, for de der skæve tal irriterer mig lidt.
Er der andre, der deltager i NaNoWriMo og hvordan går det for jer? Har I også svært ved at tænke i redigeringsbaner?