

Det er længe siden, at jeg har læst en ungdomsromance, som ikke har irriteret mig, men som faktisk var virkelige hjertevarmende og en af de bedste, jeg har læst. Normalt er de begyndt at irritere mig lidt, med alt deres “insta-love” og “min første, eneste og største kærlighed” i en alder af 16 år. Så mine forventninger til Anna and the French Kiss var faktisk meget blandede, fordi jeg efterhånden har set så mange i det danske blogger-miljø og i det amerikanske BookTube-univers, som virkelig er vilde med bogen.
“I love you as certain dark things are loved, secretly, between the shadow and the soul.”
Men bogen var fuld af interessante og sjove karakterer, og jeg glæder mig til at møde nogen af dem igen i de senere bøger. Mest af alt er jeg lidt overrasket over, at jeg ikke var vildere med Étienne. Jo, han er virkelig sød og hans opførsel er ret hjertevarmende. Men det irriterede mig lidt mere end hvad godt var, at han ikke bare fortalte Ellie og Anna, hvad han tænkte. I mine øjne ville han måske være mere “flirt-materiale” end kæreste-potentiale”. Men historien forfalder ikke til at handle om misforståelser og miskommunikation, selvom det er til stede, og det er jeg rigtig glad for. Det øjeblik, hvor man sidder og tænker “så tal dog sammen” indfinder sig aldrig, heldigvis.
“The more you know who you are, and what you want, the less you let things upset you.”
Jeg vil faktisk gerne anbefale denne her bog til folk, der er interesserede i ungdomsbøger og hjertevarmende læsning. For bogen kom bag på mig og jeg kan til dels godt forstå, hvorfor at der er så mange, der er vilde med den. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den næste bog i serien.
“For the two of us, home isn’t a place. It is a person. And we are finally home.”

Comments