Hamlet af William Shakespeare. Udgivet af Wordsworth Editions Ltd. i 2002, originalt opført i 1602.
Første gang jeg læste Shakespeares meget berømte stykke om den danske prins Hamlet, var til undervisning sidste efterår, men det er en historie jeg har kendt praktisk talt hele livet. Replikker som “to be or not to be” og “something’s rotten in the state of Denmark” er linjer, jeg kendte længe før jeg vidste, at de hørte til i dette stykke. Især den førstnævnte er ofte med i tegnefilm, hvor det siges med et menneskekranium i hånden. Det indleder også min yndlingsmonolog. Men også selve plottet har jeg faktisk set som barn, uden at være klar over det. Hvor mange af jer var for eksempel klar over, at Disney-filmen ‘Løvernes konge’ er mere eller mindre løst baseret på Hamlet?
“Though this be madness, yet there is method in’t.”
Her anden gang lagde jeg mærke til nogle flere af Shakespeares “formelt” formulerede morsomheder. Hvis det er muligt, tror jeg at jeg er endnu gladere for stykket her anden gang. Det er meget mere end hvad jeg vidste før jeg læste den første gang – det med at Hamlets onkel har giftet sig ned Hamlets mor – hvilket kun gær stykket bedre i mine øjne.
Noget af det, jeg så godt kan lide ved det her stykke er Hamlets fascinerende karakter. Er han vitterligt blevet vanvittig eller spiller han bare, for at få hans “fjender” til at føle sig sikre? Jeg er stadigvæk ikke helt sikker, mens jeg læser stykket føler jeg mig aldrig helt overbevist om, at han er blevet sindssyg, men jeg vil heller ikke mene, at han bare lader som om.
Stykket er en tragedie, men der er virkelig også nogle komiske øjeblikke, hvor jeg næsten ikke kan holde masken. Det er en spøgelseshistorie og et (om end ret nedtonet) kærlighedsdrama. Der er venner, der forråder venner, sønner der hævner fædre og en mærkværdig morsom, men tragisk slutning. Og jeg tror helt ærligt, det er mit yndlingsstykke af Shakespeare. Men jeg har heller ikke læst dem alle endnu.
“One may smile, and smile, and be a villain.”