Månedens mursten #1

Som jeg skrev i forrige indlæg er en af mine nytårsfortsætter, en af mine mål for 2016, at læse en murstensroman hver måned. Jeg har valgt at definere det som en bog på mere end 500 sider, og er desuden gået efter de sidetal, der er oplyst på Goodreads. Det gør jeg, eftersom jeg opdaterer min Goodreads nærmest religiøst, og går måske alt for meget op i, at det er den rigtige udgave, jeg har markeret som læst eller ejer. Som I kan se, har jeg allerede udvalgt de 12 bøger, det drejer sig om og nu er det så på tide at afsløre den første.

Januars murstensroman er:Leoniderne (Spektrum #1) af Nanna Foss.

“Hvornår startede det egentlig?Med den gamle dame der beskyldte os for verdens undergang?
Med drømmen om de lysende hænder?
Med kompasset der gav os brandsårene?
Eller længe før?
15-årige Emilie tegner en dreng med turkise øjne og et mystisk prismesmykke. Dagen efter får hun et chok, da drengen starter i hendes klasse.
Før Emilie får set sig om, har hun trekantede ar i håndfladerne, og hendes skolekammerater begynder at kunne uforklarlige ting.
Eller er det bare indbildning?
Grænserne mellem drøm og virkelighed viskes ud, og Emilie prøver desperat at undgå at blive en del af kaosset.
Men snart må hun indse sandheden.
Det er kun et spørgsmål om tid …”

Tidsrejser, mystiske evner, lysende håndflader og teenageliv? Jeg har det som om jeg har ventet på at læse denne her bog hele mit liv. Alle steder fra får den virkelig meget ros og hvor det normalt ville gøre mig en smule skeptisk og måske knapt så interesseret i at læse den, så kan jeg virkelig næsten ikke vente til at gå i gang med denne her bog. Og faktisk er jeg også allerede begyndt. Måske vil nogen sige, at en bog på 500 sider, oven i købet skrevet på dansk, ikke kan tage mig hele måneden at læse. Men jeg er løbet ind i det uundgåelige fænomen på universiteret, der hedder eksaminer. I skrivende stund er jeg i gang med 2 (!) skriftlige opgaver, der skal afleveres henholdvis den 18. og den 22., så der er nok at se til. Men bogen her, den har jeg lagt frem og jeg skal nok få læst i den ind imellem de svært skrevne opgavesider. Og på et eller andet tidspunkt må jeg da også komme ud af denne eksamensspiral?

Oh look, jeg mødte Nanna Foss til BogForum og fik signeret bogen.

Man kan følge med i mine tanker omkring bogen, efterhånden som jeg får læst flere sider, på Goodreads her og så kommer der også en anmeldelse, når jeg har læst den færdig.

Comments

  1. Elsker det forsæt du har sat dig. Har næsten lyst til at gøre noget lignende, men må nok vente lidt og se hvordan det går med min Goodreads challenge først XD

  2. Jeg synes også det er ret fint, jeg håber det kommer til at gå godt med det 😉 Jeg håber da, at du lige siger til, for så vil jeg da gerne følge med i det :p

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.