Scarlet (The Lunar Chronicles #2) af Marissa Meyer

Scarlet (The Lunar Chronicles #2) af Marissa Meyer. Udgivet af Square Fish i 2014, originalt udgivet i 2013.

 

Læs min anmeldelse af den første bog, Cinder, her.

 

Scarlet fortsætter næsten lige efter at Cinder slutter, men i stedet for kun at følge Cinder og hendes oplevelser i New Beijing, følger vi også den franske pige Scarlet Benoit på hendes desperate jagt efter hendes bedstemor og de, der har kidnappet hende. De to historier bliver på fin vis spundet sammen, da karaktererne endelig mødes.

Hvor jeg læste Cinder midt i en eksamensperiode, læste jeg Scarlet efter mine eksaminer. Jeg var noget nervøs for, hvad jeg ville synes, da jeg gik i gang med bogen. For selvom jeg ret godt kunne lide Cinder og især gav bogen og Meyer ros for at bruge hele kloden, så var plottet stadigvæk meget forudsigeligt og selv de twist, der måske skulle være været en overraskelse, kom slet ikke bag på mig. Nu vil jeg ikke sige for meget om handlingen i Scarlet, da det jo er en efterfølger og jeg vil helst ikke spoile den for de af jer, der har tænkt jer at læse den. Men jeg kan og vil sige, at hvor Cinder holdt sig meget op af det originale eventyrs opbygning og plot, så havde jeg ikke samme følelse af forudsigelighed med Scarlet og eventyret om den lille Rødhætte og ulven. Hvilket for mig var en rigtig god ting.

For mig bliver serien kun bedre her i Scarlet. Der bliver introduceret en større mængde nye karakterer, men vi følger stadigvæk med i, hvad der sker med hovedpersonerne fra Cinder og personligt er jeg rigtig glad for, at man også følger Kai. Selvfølgelig er Scarlet Benoit og Wolf de vigtige nye personer, men til min overraskelse introduceres man også allerede til Thorne i denne her bog, en karakter jeg først troede ville dukke op i den næste bog. Hvis man har læst Cinder kan man også glæde sig til et gensyn med en af mine yndlingskarakterer, nemlig Iko. Jeg er dog ikke helt solgt på Scarlet og Wolfs karakterer, måske skyldes det bare at bogens handling foregår over meget kort tid og der sker rigtig meget, så det er begrænset hvor meget plads der er til at udpensle og udvikle karaktererne. Men de vandt mig over til sidst. Så jeg er glad for, at jeg kan vende tilbage til dem, når jeg engang får Cress og Winter hjem på mine hylder. For det skal de helt sikkert. Jeg er vild med hele det univers Marissa Meyer får bygget op i denne her serie, ikke kun den futuristiske science fiction-del af universet, hvor folk kan bo på månen, hvor folk har indopererede ID-chips og selvfølgelig, hvor der er cyborgs. Men også den dystopiske side, hvordan man igennem de få samtaler mellem de forskellige regioners overhoveder får dannet sig et billede af, at det er hele verden, det her handler om, et billede der bliver tydeligere ved at Cinder foregår i Asien og Scarlet i Europa. Jeg er spændt på Cress, der så vidt jeg ved foregår i rummet.

 

Mest af alt er jeg vild med, at denne her serie trækker på eventyr, som jeg holder rigtig meget af. Askepot, Rødhætte, Rapunzel og Snehvide. Men det er en helt unik måde at flette eventyrerne ind i historien og det er en af de ting, jeg ikke kan lade være med at give Scarlet et ekstra halvt hjerte for. Og så fordi jeg synes, at serien kun er blevet bedre her i bog to. Så jeg er meget spændt på bog tre.

Har I læst Cinder, og fandt i den lige så forudsigelig, som jeg gjorde? Hvis det er tilfældet, betød det så, at I gav op på serien eller har I også læst Scarlet? Og er jeg den eneste, der konsekvent bliver glad for, at Marissa Meyer benytter sig af ikke bare hele kloden, men også månen og rummet?