Man kunne også have kaldt dette indlæg for “shameless self-promotion”.
Det kommer nok ikke bag på ret mange, at selvom man bekender sig til det printede, det skrevne, det trykte ord, så kan man i dagens Danmark ikke rigtig komme uden om at læse på en skærm. Men det her indlæg skal ikke handle om ebøger eller det at læse eksempelvis tekster til undervisning på en tablet eller computer.
Derimod skal det handle om litteraturen på nettet.
Jeg tænker specifikt på den litteratur, der findes og udgives på internettet. Jeg vil næsten gå ud fra, at de fleste efterhånden har hørt om hjemmesiden fanfiction.net, der som navnet antyder er hjemsted for fanfiction omhandlende alverdens tv-serier og bøger. Men vidste I også, at selv samme firma også står bag ved en lignende hjemmeside til original fiktion? Den hedder fictionpress.com. Systemet og opsætningen er præcis den samme, men i stedet for at søge efter historier baseret på en bestemt bog eller karakter, så kan man i stedet for søge på historier i forskellige genrer og længder – eller poesi, hvilket har sin helt egen kategori. Det er en sand legeplads, hvis man ønsker at dele det man har skrevet med andre, men måske ikke er på udkig efter en udgivelseskontrakt. Selvom jeg har læst en håndfuld eller to af de historier, der ligger der, har jeg dog ikke lagt nogen historier op her – i hvert fald ikke endnu. Men jeg har lagt en håndfuld mere eller mindre ufærdige og muligvis ikke specielt vellykkede digt op. Som altid er profilen Regitze Xenia, hvis man skulle have lyst til at se, hvilke linjer der er kommet ud af mit hoved, der rent faktisk ikke er en del af et længere værk.
Jeg har ikke hørt om FictionPress før – spændende!
Og jeg følger mange instapoeter <3