Man kunne også kalde dette indlæg “om hvorfor der er så stille på bloggen i disse måneder…”
Det er helt sikkert ikke gået nogens opmærksomhed forbi, at der er meget stille på bloggen for tiden. Jeg forsøger virkelig at planlægge mine indlæg, men jeg får den sjældent skrevet. Og det er ikke fordi, jeg ikke vil. Jeg er rigtig glad for min lille blog og jeg synes stadigvæk, at der er sjovt. Men jeg må også bare indrømme, at selvom der er mange ting, jeg gerne vil her på bloggen, så har jeg ikke rigtig overskuddet til det for tiden. Det skyldes, at jeg har gang i to projekter for tiden, begge er ret vigtige for mig (det ene nok mere end det andet) og jeg må bare indrømme, at jeg har haft lidt for let ved at lade det ene ligge, hvilket har betydet, at det er lige besværligt at få dem til at gå op i én enhed.
Som I kan se, drejer det sig om to projekter, der begge skal være færdige til maj. Og jeg vil faktisk starte med at fortælle jer lidt om det, der skal afleveres sidst, og som uden større tvivl må siges at være det, der er vigtigst i øjeblikket. Nemlig; mit bachelorprojekt.
Jeg skriver om et emne, som ikke bare er virkelig spændende – og grundlag for en del spændende samtaler, både i bachelorgruppen, blandt medstuderende generelt og her i bog- og blogverdenen. Jeg har nemlig valgt at skrive om diversitet i ungdomslitteratur. Jeg har skåret mit fokus ned,til kun at være på etnicitet, efter i lang tid t have troet, at jeg kunne overskue at arbejde både med etnicitet og seksualitet. Det er en indsnævring, jeg faktisk er rigtig glad for, det har nemlig ikke kun gjort arbejdsbyrden lettere for mig selv, det har også gjort projektet noget mere overskueligt. Det betyder også, at jeg kommer til at tage det i en lidt anden retning, end jeg oprindelig havde troet, så det kommer til at handle dels om hvorfor det (måske) betyder noget at andre etniciteter end “caucasian” bliver repræsenteret, men også om hvordan man etabler andethed og behovet for anerkendelse. Desuden kommer jeg til at fokusere en del på, ikke kun hvordan karakterernes etnicitet bliver fremstillet, men også hvordan de selv forholder sig til deres etnicitet (og muligvis andre karakterer, hvis det er relevant). Og så fik mit projekt for et par uger siden den krølle, om hvorvidt “diversitet er gået hen og er blevet normativt”. Hvis man ikke lige er så inde i de forskellige fagtermer, så handler det om, hvorvidt denne fokus på at repræsentere andre etniciteter (eller kønsidentiterer, seksuelle orienteringer, og så videre) har betydet, at det nu er noget man skal, at der skal være en hvid, blond pige og der skal være en mørk pige og der skal være en dreng og der skal være en der …. Som man måske kan mærke, er jeg meget inde i, hvad min opgave gerne skal indeholde, og det skyldes at jeg ikke kun er i gang med at skrive en længere indledning og problemformulering, men at jeg også er gået i gang med at skrive. Selvom det først skal afleveres den 31. maj. Jeg skal nemlig skrive 5 sider til i næste uge.
Som sagt er dette det vigtigste projekt, jeg har gang i for tiden. Og jeg bruger virkelig også meget af mit tid på at sidde og læse i de mange bøger, jeg efterhånden har fået hentet hjem fra biblioteket. Men det betyder ikke, at materialesøgningen er færdig, jeg tror først, jeg holder helt op med at sidde og søge efter artikler og essays, når jeg skal aflevere. Forhåbentlig bliver det dog i god tid. Jeg vil nemlig meget gerne undgå, at skulle lave alt for meget i ugen op til deadline, der skulle det helst kun rettes igennem.
Problemet har for mig lidt været, at der er så lang tid, til det skal afleveres og det er desværre faktisk dette projekt, jeg hentydede til, da jeg sagde at det var lidt for let at lade det ligge. Derfor håber jeg på, at jeg i april kan få struktureret min arbejdsprocess noget bedre og skrive i løbet af hele måneden, i stedet for de sidste 10 dage. Og så håber jeg lidt, at den struktur også vil betyde, at jeg vil få lettere ved at få skrevet en 2-3 blogindlæg om ugen.
Jeg sagde to projekter. Det andet er for mig selv, og det er et projekt, jeg ikke er sikker på, om jeg når at få færdigt. Det drejer sig nemlig om mit indspark til forlaget Carlsens skrivekonkurrence Nye Stemmer, der har deadline den 1, maj. Som man kan se, har jeg været ved at rette det første udkast igennem, noget jeg helst altid gør i hånden, og jeg regner med at få skrevet alle disse ændringer og rettelser ind i løbet af et par dage, så snart jeg har nået mit mål på bachelorprojektet. Men hvis I nu ser på det sidste billede igen, så vil I se en sætning, jeg har noteret mig, ikke kun her, men også i min notesbog, hvor der er udførlige noter til, hvad der skal rettes fra dette punkt og frem. “Herfra skal alting mere eller mindre skrives om” … den sætning får det på en gang til at løbe mig koldt ned af ryggen og samtidig kribler det i mine fingre for at dykke ned i dette univers igen og skrive af hjertets lyst.
Som sagt er jeg ikke sikker på, at jeg når det. I dag er der kun 35 dage til deadline og jeg vil allerhelst rette det igennem en gang til, når jeg har omskrevet de famøse “alt herfra”-kapitler, men det er ikke sikkert at jeg når det. Jeg har dog lidt på fornemmelsen, at jeg vælger at indsende det alligevel. Dels er der ikke nogen, der forbyder mig at arbejde videre på det efter 1. maj og dels er det jo ikke givet, at jeg vinder. Men i hvert fald er det et projekt, der optager en del af mine tanker og en historie, der betyder virkelig meget for mig. Jeg ved ikke, om jeg har delt titlen her endnu, men jeg har valgt at kalde historien Tavshed og tankespind og det er en titel, jeg er ret sikker på, at jeg vil holde fast i. Jeg synes nemlig, den passer ufatteligt godt til.
Desuden kan jeg lige hurtigt fortælle, at jeg endelig har fundet et navn til min hovedperson. Måske lagde I mærke til, at jeg startede en afstemning på Twitter, med 4 forskellige navne. Tre dage senere skar jeg det ned til 3 og senest til 2 og i går blev det så afgjort. Og jeg er overordentlig tilfreds med resultatet. Så den kvindelige hovedperson i T&T har fået navnet Silke. Silke Rosenlund. Og det passer perfekt til hende!
Dette er en anden grund til, at jeg regner med at min tid bliver noget mere struktureret i den næste måned. Der skal være tid til – og planlagt – at arbejde mere løbende på BA, og jeg kan nok ikke lade være med at forsøge at finde til at skrive på T&T og forhåbentligt bliver det også lettere at få skrevet blogindlæg, når jeg får lidt mere overblik og struktur over disse to projekter, der optager langt det meste af min tid og de allerfleste af mine tanker.
Hvis man skulle have lyst til at læse mere om, hvad Nye Stemmer er for en konkurrence, så kan man læse om det lige
her.
Jeg har på ingen måder forladt bloggen, eller blogverdenen, og jeg har heller ikke nogen planer om det. Men det er ikke usandsynligt, at der kommer til at gå noget tid imellem indlæggene. For bloggen er mit fristed og det skal helst være sjovt at skrive indlæg og tage billeder og fortsætte denne kærlighedsaffære. Men jeg er nødt til at erkende, at det også er det første sted, jeg vælger at skære ned, når jeg er stresset. Og jeg har virkelig været stresset i de sidste par uger, og jeg tror på, at man skal lytte til sin krop. Som sagt, så satser jeg på, dels at skrue lidt ned for ambitionerne på bloggen indtil disse projekter er overståede og dels på at få struktureret min tid noget bedre, så én ting tikke fylder det hele og så der kan blive plads til de sjove, skøre, afslappende og forhåbentligt solskinsfyldte øjeblikke.
Har I nogen erfaringer med at få flere store projekter til at gå op i en højere enhed, eventuelt nogle tips I vil dele ud af? Eller er det mon bare mig, der har overvurderet mig selv lidt? Hvis I skulle have lyst til at dele nogle tanker – eller spørgsmål – med hensyn til mit bachelorprojekt, så skal I være velkomne. Også omkring Tavshed og tankespind, men eftersom det er til en skrivekonkurrence, så er det altså ikke givet, at jeg har lyst til at give detaljerne fra mig. Endnu.