Sommersolen er brudt frem, jeg har ikke mere undervisning på bacheloren og forude venter to eksaminer og uanet ventetid på nok den eneste karakter, jeg oprigtigt er spændt på, den for bachelorprojektet. Jeg nyder sommeren i fulde drag, specielt fordi mine eksaminer ligger pænt spredt ud over juni måned og jeg er måske en smule optimistisk med hensyn til stressniveauet. Men hvordan kan man ikke være glad, når solen hele tiden skinner og man bliver bare lidt brunere dag for dag? Jeg finder det i hvert fald helt umuligt.
Sommer betyder også mere læsning og jeg har glædet mig som en tosse til at gå i gang med denne måneds murstensroman, som længe har stået på min reol og lokket.
As Fyodor Karamazov awaits an amorous encounter, he is violently done to death. The three sons of the old debauchee are forced to confront their own guilt or complicity. Who will own to parricide? The reckless and passionate Dmitri? The corrosive intellectual Ivan? Surely not the chaste novice monk Alyosha? The search reveals the divisions which rack the brothers, yet paradoxically unite them. Around the writhings of this one dysfunctional family Dostoevsky weaves a dense network of social, psychological and philosophical relationships.
At the same time he shows – from the opening ‘scandal’ scene in the monastery to a personal appearance by an eccentric Devil – that his dramatic skills have lost nothing of their edge. The Karamazov Brothers, completed a few months before Dostoevsky’s death in 1881, remains for many the high point of his genius as novelist and chronicler of the modern malaise.
Jeg havde ikke læst noget som helst Dostoyevsky før jeg startede på universitetet. Nu har jeg efterhånden fået samlet mig alle hans bøger på engelsk. Hvis jeg kommer til holde bare halvt så meget af denne her bog som jeg holder af Crime and Punishment, så vil jeg fryde mig. Det er et stort projekt, men efter at have skubbet fritidslæsningen til side i ret lang tid ser jeg faktisk meget frem til at fordybe mig i denne tykke bog og forsvinde ind imellem dens sider. Mon ikke man også godt kan læse i solen?
Hvordan har I det med Dostoyevskys bøger? Er der en bestemt, I holder mere af end de andre, eller er det ikke en forfatter I har stiftet bekendtskab med (endnu eller nogensinde?)
Jeg elsker din måde at vise din månedlige murstensbog frem på, og jeg er spændt på at høre, hvad du synes om The Karamazov Brothers.
Mange tak, jeg synes også selv det er rart sjovt at fortælle lidt om, hvad man læser, og ikke kun, hvad man har læst. Ind til videre synes jeg den er meget god, selvom jeg ikke har haft meget tid til at læse.
Hvor er det et super fedt projekt du har med murstensromaner! Ved da ikke lige, hvorfor at jeg ikke har set det før nu. Jeg følger spændt med :0)