Bibliotekskærlighed #1

For noget tid siden skrev Nikoline et rigtig godt indlæg om biblioteker og hvordan hendes biblioteksvaner havde ændret sig med tiden. Og det sjove var, at det var nærmest modsat end det har været for mig og i den forbindelsen blev der skrevet lidt frem og tilbage. Og så opstod idéen til det her indlæg, for jeg kan lige så godt sige det, som det er: jeg elsker biblioteker. Nu. For i modsætning til tidligere, har jeg faktisk aldrig benyttet mig så meget af biblioteket som efter, jeg startede på universitetet for 3 år siden. Jeg holder af at cykle ind til Odense Hovedbibliotek og sidde i deres ‘studiezone’ og læse til undervisning eller mødes der til skrivemøder under NaNoWriMo med de samme to-tre mennesker år efter år. Jeg kan finde på at cykle derind for at sidde blandt de mange bøger og skrive boganmeldelser, for så lige at gå på opdagelse inden jeg skal hjem.

Jeg låner hjem i stakkevis. Bøger til studiet og tilfældige indskyldelser. Bøger jeg har ledt efter med lys og lygte og en, der blev valgt på grund af en pæn forside. Bøger, jeg ikke lige har fået købt eller nye serier, jeg vil give en chance. Jeg falder over glemte bøger af elskede forfattere og ikke mindst nye bekendtskaber, som jeg forelsker mig hovedkuls i. Sådan som det eksempelvis skete med Kevin Hearnes 8 bøger lange serie om Atticus og Granuaile i The Iron Druid Chronicles, hvor jeg stod på venteliste til den sidste bog i flere måneder for at læse den. Jeg har på ingen måder været forbi alle hylderne endnu, endsige læst alle de bøger, jeg kunne tænke mig. Jeg falder bagover af deres udvalg af fantastisk litteratur – specielt også på engelsk og nyder at gemme mig nede bagerst blandt biografierne og snuse til forskellige personligheder, jeg ikke kender noget til. Endnu.

Jeg har aldrig været biblioteksgænger som barn. Faktisk tror jeg ikke, jeg på noget tidspunkt satte mine ben på Haderslev bibliotek. Men jeg har forelsket mig i Odense Hovedbibliotek, både som sted at være og sted at opdage nye bogskatte. Og så er det specielt rart at låne en kæmpe stak bøger med hjem og forsvinde ind i den ene bog efter den næste, når man som mig kun lever af sin SU alene. Selvom jeg endnu ikke har oplevet at stå og mangle penge sidst på måneden er bøger ofte noget af det, jeg vælger at vente med at købe. At spare sammen til. Og så går jeg på biblioteket i stedet for.

Og denne her sommer har jeg i særdeleshed været på rov på biblioteks hylder. Som jeg har skrevet om her så læser jeg en hel del bøger for tiden som alle er at finde på Rory Gilmore listen. Og selvom jeg ikke mente, at jeg ville sidde og skrive hver titel i det indlæg, så gør jeg det nu alligevel. Og lidt ekstra. For jeg faldt lige over en bog mere, jeg gerne vil læse. Og det er de bøger, det her indlæg egentlig skal handle om. Et library haul.

• Anno Dracula (Anno Dracula #1) af Kim Newman.
  Et totalt impulslån. Jeg faldt over forsiden og blev simpelthen nødt til at se, hvad det var for noget. Og jeg har en enormt svaghed for historiske romaner, der foregår i Victoria-tiden (kun overgået af en forkærlighed for Regency-eraen) og for steampunk, en undergenre, jeg med glæde sluger råt. Så denne her bog var selvskreven til at komme med hjem en tur. Og så har jeg allerede set at biblioteket har de næstre 3 i serien!
• Atonement af Ian McEwan.
  En bog, jeg tror, jeg har hørt mindst 4 mennesker anbefale mig bare inden for det sidste års tid. En roman om barndom, krig og kærlighed, løgne og sandheder og tilgivelse. Jeg kan næste ikke vente med at komme i gang med den.
• Bel Canto af Ann Patchett.
  En vidunderligt smuk fortælling om terrorister og gidsler og forhandlinger, der trækker ud så længe at de 60 mennesker når ikke bare at vænne sig til hinanden, men danne venskaber, forståelser og endog et kærlighedsforhold på tværs af sprogbarrierer, terrorist/gidsel modsætningsforholdet og meget mere. Jeg holdt især af det sproglige, de mange finurligeder det medfører at selskabet består af folk fra mange forskellige lande, der ikke kan kommunikere på anden måde end igennem en af gidslerne, der er tolk for selskabets æresgæst, japaneren Hosokawa. Jeg kan ikke anbfale denne her bog nok!
• Catch-22 af Joeseph Heller.
  Det er vanvid at flyve disse missioner, men at indgive begæring om at blive fri beviser at man i sagens natur ikke er vanvittig – og derfor ikke kan få tilladelse til at stoppe. En satirisk fortælling om millitært vanvid og en mands forsøg på at overleve det. Det fortæller Goodreads mig. En roman om selvmodsigelser og paradokser og det er min fornemmelse, at den bedste måde at (forsøge at) forstå denne her bog er ved at læse den. Og jeg skal snart i gang!
• The Crimson Petal and the White af Michal Faber.
  En fortælling om den prostituerede Sugars liv og op- og nedture. Jeg er i skrivende stund ved at læse denne her bog og er meget betaget af den. Ikke mindst på grund af Fabers fortryllende skrivestil, der selv når han beskriver det victorianske samfund i dets mest (for os) groteske eller vulgære detaljer alligevel formår at gøre det smukt på en eller anden måde. Og så er det helt anderledes at læse en bog, der i sådan en grad henvender sig direkte til læseren og nærmest tager læseren med på rundvisning i karakterernes hverdage.
• Døde sjæle af Nikolai Gogol.
  Jeg har næsten lige læst denne her bog færdig og jeg er nødt til at indrømme at selvom jeg tidligere har nærmest betingelsesløst elsket Gogols værker, så har jeg det lidt ambivalent med denne her. Måske fordi den ikke bare er ufærdig, men anden bog er så fragmenteret, at det for mig blev svært at læse det som en historie og ikke bare løse idéer og scener. Men jeg kunne ikke lade være med at holde af den første bog alligevel, med dens satiriske og nærmest makarbet morsomme karakterbesætning. Den danske udgave jeg har læst var således fyldt med fodnoter, der forklarede karakterernes navne i bedste Anders And-stil, f.eks. “godsejer Hundehoved”.
• Empire Falls af Richard Russo.
  En bog om drømme i mange former og afskygninger. Drømme, der brister, drømme der aldrig blev til noget. Drømme, der gik i opfyldelse og drømme, der aldrig bliver forfulgt. En fortælling om middelklassens USA, der til sidst mere blev en historie om en mand, der nærmest bliver paranoid og jeg endte med ikke at vide, hvad der var op og ned.
• Ensomhedens fæstning af Jonathan Lethnam.
  To drenge vokser op i et slumkvarter i 1970’ernes Brooklyn. Dean Street. Vi følger dem igennem årene og ser, hvordan deres opvækst påvirker deres voksenliv i to meget forskellige retninger. I sidste ende kunne jeg ikke lade være med at konkludere at Dean Street i sig selv er en slags ensomhedens fæstning – og at det er derfor, med alt hvad der er sket, at bogens hovedperson har så svært ved at lukke andre ind.
• Fear and Loathing in Las Vegas af Hunter S. Thompson.
  Road-trip, stoffer, journalistik, “a good time” og Las Vegas. Jeg aner ikke noget som helst om denne her bog, men jeg ser virkelig frem til at læse den.
• The Grapes of Wrath af John Steinbeck.
  En families oplevelser under The Great Depression, hvor de bliver tvunget til at forlade deres gård og rejser af sted for at søge lykken i Californien. Det er en bog, jeg har hørt nævnt rigtig mange gange, men jeg har endnu ikke selv læst den. Det bliver der dog snart lavet om på og det bliver også mit første bekendtskab med Steinbeck. Det var måske på tide.
• Heart of Darkness af Joseph Conrad.
  Hvis jeg havde gået på det andet hold, da jeg startede på universitetet, havde jeg allerede læst denne her bog – i stedet læste vi Dusklands af J. M. Coetzee. Jeg må dog indrømme, at jeg altid hellere ville have læst denne her – og jeg blev meget overrasket over at finde ud af at den er så lille og kort. Til gengæld er det vel også bare et bevis på at nogle gange kommer de helt store læseoplevelser i den mindste form.
• Illuminae af Amy Kaufmann og Jay Kristoff.
  Den eneste anden bog, udover Anno Dracula, som ikke er en Rory Gilmore-bog. Jeg har slet ikke tal på hvor mange gange jeg har set eller hørt denne her bog nævnt på både Instagram og YouTube og nu er jeg altså spændt på at se, hvad det hele handler om! Det er helt med vilje, at jeg ikke engang har åbnet og smugkigget i den endnu.
• The Kite Runner af Khaled Hosseini.
  Jeg har i årenes lød set på denne her bog så ufatteligt mange gange i boghandlere og på biblioteker. Jeg har ikke nogen god forklaring på, hvorfor jeg først har læst den nu. Og nu hvor jeg har læst den, har jeg næsten svært ved at forstå det. For den hænger ved og jeg kan ikke forklare hvorfor.
• The Sound and the Fury af William Faulkner.
  Jeg morer mig lidt over, at jeg har denne her stående. For jeg kender et par stykker, der læste den på 4. semester – mener jeg det var – og så absolut ikke kunne anbefale den. Jeg har dog valgt at tage den med alligevel, for dels vil jeg virkelig gerne læse noget af Faulkner (som jeg af en eller anden grund føler, at jeg har hørt meget om, jeg aner bare ikke hvor) og dels fordi jeg ganske enkelt synes at den lyder spændende.
• The Time Traveler’s Wife af Audrey Niffenegger.
  En kærlighedshistorie, der ikke bare krydser tiden, men vel nærmest tager helt afstand fra tiden. Det lader til at alle elsker denne her bog og jeg håber virkelig, at jeg er en af dem.
• Walden af Henry David Thoreau.
  Okay, som nemophilist (altså, “lover of the forest”) er jeg nødt til at sige, at jeg synes at selve idéen om at bo mere eller mindre afskåret fra storbyens højhuse og kun omgivet af træer og naturen lyder så vidunderligt. Jeg tror dog ikke et sekund på, at jeg ville kunne holde det ud og jeg har helt sikkert en meget romantisk idé om, hvordan det ville være. Måske er det derfor, jeg ser frem til at læse denne her bog om Thoreaus oplevelser. Og at jeg allerede har smuglæst lidt i den.

Så der har vi dem. Mit biblioteksrov som det ser ud lige nu. Af de 16 bøger, der ligger på mit skrivebord, har jeg på nuværende tidspunkt læst de 5 af dem og er igang med yderligere 2. Selvom jeg godt kunne tænke mig at nå igennem dem alle inden jeg starter på det nye semester, er det slet ikke sådan at jeg har tænkt mig at suse igennem de sidste bøger for at nå det – jeg har ikke travlt og bliver sådan set bare ved med at fornye de bøger, jeg ikke har nået at læse. For jeg glæder mig til at hver enkelt en af dem.

Og så er det ikke engang dem alle. Jeg har nemlig allerede måttet aflevere Leaves of Grass af Walt Whitman, Rebecca af Daphne du Maurier, Notes of a Dirty Old Man af Charles Bukowski, Waiting for Godot af Samuel Beckett, The Curious Incident of the Dog in the Night Time af Mark Haddon, The Master and Margarita af Mikhail Bulgakov og I’m With The Band af Pamela des Barres.

Hvordan har I det med biblioteker? Låner I også hjem i stakkevis af blandede fund eller bliver det bare til en bog i ny og næ?