Fineste august | Tilbageblik #23

August var: så fin, så fin. Jeg har nydt det, når solen en sjælden gangskinnede og på en eller anden måde har jeg formået at læse langt flere bøger, end jeg selv lagde mærke til. Måske fordi jeg rent faktisk ikke har foretaget mig så forfærdelig meget andet end at nyde ferien, læse og ikke mindst skrive. Det lykkedes mig nemlig at færdigredigere “Måneskin”, som i øjeblikket stadig er i hænderne på min betalæser. Eller, i hvert fald en, der er så sød at læse det igennem for fejl og mangler. Lige siden jeg har sendt det af sted, har jeg længtes efter at dykke ned i det igen, en trang der er blevet dulmet af at arbejde med den næste. For jeg har måske negliceret resten af serien til fordel for at gøre den første bog færdig. August har budt på solskinsdage, isindkøb, koncertoplevelser og andet hyggeligt. Og jeg har det fantastisk, jeg er så klar på at starte på universitetet igen efter en rigtig dejlig ferie og forhåbentligt varer overskuddet ved. August er forsvundet i blandt siderne på skærmen og imellem mine fingre, men jeg har nydt det.

I august læste jeg: 24 bøger. Jo, 24. Jeg har også selv måtte tælle efter et par gange. Men imellem en genlæsning af hele Vampire Academy serien, en masse bibliotekslån og en lille håndfuld anmeldereksemplarer blev stakken bare højere og højere. Det er ikke alle bøger, jeg har holdt lige meget af og det er ikke alle bøger, jeg tror jeg vil læse igen.

I august købte jeg: 2 bøger. Jeg har købt to dramaer af Shakespeare, Julius Caesar og Anthony and Cleopatra, som begge to er bøger, jeg skal bruge på det kommende semester. Og som I kan se, har jeg allerede læst det første, som vi skal arbejde med fra næste onsdag.
Men jeg har fået flere nye bøger end det. Mellem anmeldereksemplarer fra Facet og en bogpræmie fra Lindhardt og Ringhof i en Facebook-konkurrence har jeg nemlig fået i alt 10 bøger hjem i løbet af august. Og jeg er så spændt på dem alle sammen – altså dem, jeg ikke har læst endnu.

Augusts positive læseoplevelser: Jeg forelskede mig fuldstændig i Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr og læste den på ingen tid. Jeg genlæste alle 6 bøger i Richelle Mead serie Vampire Academy og blev bekræftet i min kærlighed til dem. Ann Patchetts Bel Canto tog mig med storm og efterlod mig i en sand læserus og jeg kan slet ikke få armene ned over Sandsnogens bid af Sidsel Sander Mittet. Og senest har jeg stadig svært ved at finde de rigtige ord til at beskrive Audrey Niffeneggers The Time Traveler’s Wife, som både gjorde mig glad og ked af det, fortrøstningsfuld og ulykkelig. Men jeg elskede det. Jeg lo af Joseph Hellers Catch-22 og følte mig uendeligt lille mens jeg læste Heart of Darkness af hans navnebror Joseph Conrad. Jeg var så heldig at få lov til at læse både Nick Clausens Drømmeland og Mareridt & Myrekryb, som begge betød en snigende fornemmelse af ubehag og nøjer, som i sidste ende gjorde mig helt glad.

Augusts skuffende læseoplevelser: med så mange læster bøger kan det næsten ikke undgås, at der er nogen af dem, der ikke gør det indtryk, man havde håbet. Og faktisk var der overraskende mange, jeg havde det sådan med i august. Emire Falls af Richard Russo var den første bog, jeg læste færdig i denne her måned og jeg tilnærmelsesvis fortrød det, da jeg var færdig. Jeg ønskede inderligt at holde af William Faulkners The Sound and the Fury, men lige som med Døde sjæle af Nikolai Gogol var der aldrig rigtig noget, der fangede mig.

Augusts lyrikvalg var Leaves of Grass af Walt Whitman og en samling af nogle meget anderledes digte i forhold til hvad jeg er vant til. Så personlige og så universelle. Og så fine.

Augusts murstensroman var: Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr.

Augusts korteste bog var Leaves of Grass af Walt Whitman på 145 sider.

Augusts længste bog var The Crimson Petal and the While af Michel Faber på 838 sider.

I september vil jeg blogge mere, selvom jeg er kommet godt efter det i august hvis jeg selv skal sige det, og læse mindre. Det nye semester begynder og jeg skal til at begynde på kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab. Jeg glæder mig, jeg ser frem til at fortsætte og selvom jeg ved, at jeg to uger inde i semesteret ville ønske, at jeg havde ferie igen, så skal det nok blive godt. Man kan mærke, at niveauet er sat op, så de sidste par dage er gået med det, de kalder kursusforberende materiale, der skal læses og så selvfølgelig til første undervisningsgang. Jeg ser frem til årets bogbloggertræf, til at se mine venner og medstuderende efter en lang sommerferie og til så meget andet. For mig kommer september til at handle om at komme ind i en rytme igen, og ikke så meget at lade dagene flyde ud i et. Og så vil jeg arbejde på at strukturere novembers NaNoWriMo-projekt, som jeg virkelig inderligt håber, at jeg får tid og overskud til uden for undervisningen. Jeg glæder mig til september, som nok ikke kommer til at byde på røde og orange nuancer af efterårsfarver, striktrøjer og varm kakao, sådan som billedet af efteråret tegnes på internettet. I stedet forventer jeg gråvejr, regnvejr og selvfølgelig striktrøjer og varm kakao. For lige så meget som jeg knuselsker sommeren og varmen, så er der noget virkelig hyggeligt ved efteråret.