En lang og afslappet juli måned er omme. Vi skriver i dag den første august og jeg har endnu en måneds sommerferie foran mig. Jeg satser på at få skrevet en del og tror ikke på, at jeg kan få læst lige så meget som i sidste måned. Men én bog skal jeg dog have læst og det er selvfølgelig denne måneds murstensroman. Og jeg vil ikke spilde tiden på unødig plapren.
Marie-Laure bor i Paris med sin far. De bor helt tæt på den smukke bys naturhistoriske museum, hvor han har ansvaret for alle dets tusindvis af nøgler og låse. Da Marie-Laure er seks år gammel, mister hun synet. Det får hendes far til at bygge en model i miniature over deres kvarter, hvert et hus, hvert et kloakdæksel, så hun kan indprente sig det hele med fingrene og derigennem finde vej ad de virkelige gader med sin stok.
Da nazisterne besætter Paris, flygter far og datter til den smukke fæstningsby ved Bretagnes kyst Saint-Malo, hvor Marie-Laures agorafobiske grandonkel bor i et højt, smalt hus tæt på ringmuren mod havet. Med sig har de museets mest værdifulde, sagnomspundne juvel. Samtidig, i Tyskland, vokser den forældreløse dreng Werner og hans lillesøster Jutta op på et børnehjem i en gold kulmineby. En dag finder Werner en ødelagt radio, der besegler hans skæbne. Radioen bliver hans besættelse, og han bliver med tiden ekspert i at bygge og reparere radioer. Dette talent skaffer ham en plads på et brutalt militærakademi for Hitler Jugend og gør ham til en af de allerdygtigste naziofficerer, når det kommer til sporing af modstandsfolk. Werners vej går fra Tyskland til de fjerneste egne af Rusland og direkte gennem hjertet af krigen. Han ender i Saint-Malo, hvor hans spor krydser Marie-Laures under det skæbnesvange luftangreb på byen et par måneder efter D-dag.
Jeg har slet, slet ikke tal på hvor mange mennesker, der har fortalt mig gode ting om denne her bog. Derfor var jeg heller ikke i tvivl, da jeg kunne vælge mine velkomstbøger til min bogklub – denne her skulle være en af dem. Der er et eller andet over bøger, der foregår under Anden Verdenskrig, jeg bliver som regel altid draget af dem. I hvert fald til at læse mere om selve bogen, men efterhånden er jeg blevet lidt mere kritisk med hensyn til hvilke, jeg vil læse. Denne her var jeg aldrig i tvivl om og jeg håber bare, at den kan leve op til mine forventninger.
Hvis du har læst bogen, vil jeg meget gerne høre din mening. Og har du ikke, er der så en bestemt grund til det?
Åh, det er sådan. en. god. bog! Så stemningsfuld og smuk og velskrevet. Man bliver suget ind.
Helt. Enig! Jeg slugte den råt på et par få dage, hver gang jeg lagde den fra mig, ville jeg egentlig helst bare fortsætte.