Since You’ve Been Gone af Morgan Matson

Since You’ve Been Gone af Morgan Matson. Udgivet af Simon & Schuster i 2014.
Sloane og Emily har været bedste venner i et års tid. Og hvilket år! Hvor Emily er mere tilbageholden og indadvent, er Sloane ikke bare udadvent og eventyrlysten, hun er den, man lægger mærke til. Den, der finder på de sjove, skræmmende, anderledes ting, de skal lave. Og Emily har det godt med det. Indtil Sloane en dag forsvinder, lige før deres sommerferie begynder og de skulle have the time of their lives. Før hun forsvinder efterlader hun dog Emily noget. Noget, som er karakteristisk for Sloane. En liste.

“Real friends are the ones you can count on no matter what.
The ones who go into the forest to find you and bring you home.And real friends never have to tell you that they’re your friends.”

Ved første øjekast anede jeg ikke, hvad jeg skulle mene om denne her bog. Det lød som noget, man havde hørt før. Og alligevel var der noget ved den, der hang ved i mine tanker. Så selvom jeg valgte den fra, da jeg var i London, har jeg sidenhen købt den herhjemme. Og det er jeg utroligt glad for.
 
Bogen var slet ikke som jeg forventede. Ganske vist handler den om Emily, der forsøger for en gangs skyld ikke bare at lave én af de ting, der står på Sloanes liste – men dem alle 13. Bogen er således delt ind i kapitler, som relaterer sig til hver af de 13 punkter. Eller måske rettere, alt det, der sker i Emilys liv, når hun forsøger/gennemfører det givne punkt.
 
Og det var lige præcis der, jeg forelskede mig i bogen. For det handler ikke bare om en pige, der laver 13 ting på en bucketliste, det er i hvert fald ikke det, der er i fokus i bogen. Derimod er fokus i historien på, dels hvordan de forskellige punkter relaterer sig til ting eller oplevelser Sloane og Emily har haft, dels hvordan udførelsen af dem påvirker Emilys liv nu. Uden Sloane. Og jeg kan ikke lade være med at holde af hende, selvom hun er bange af sig, talbageholdende og mest af alt bare gør tingene på listen fordi hun håber, det kan føre hende til Sloane.
 
I sidste ende fører liste Emily til noget helt andet og langt vigtigere: hende selv.

“I was still a little amazed that this was happening. That this, the thing that had seemed so impossible, so terrifying, so utterly beyond me, was happening. I was having fun. And that I was the one who made it happen. “I did it,” I said out loud, sendind my voice up to the stars above me, not really caring if the others heard me.”

Jeg forsøger virkelig ikke at give nogen spoilere her på bloggen og med denne her bog er det virkelig svært. Morgan Matson formår, igennem en ret enkel historie,at fortælle en historie om så mange emner, at det er svært ikke at føle sig en smule rundt på gulvet. Emily opdager nye sider af sig selv, nye sider af den by, hun bor i, nye venner og ikke mindst nye sider af personer hun har kendt længe. Ind i mellem at skulle gå på æblerov, skinny-dipping og snige sig ind på en natklub finder Emily ud af at hun ikke bare er Sloanes veninde – sådan som folk kender og refererer til hende. Og med sig på vejen får hun hjælp af en lille samling karakterer, som jeg ikke kan lade være med at elske. jeg holder virkelig meget af Frank og de andre. Ligesom jeg faktisk godt kan lide Sloane, selvom jeg kan forestille mig, at det ikke er alene, der vil være lige vilde med hende. Man ser hvordan Emily ikke kun finder ud af, hvem hun er uden Sloane, opdager sin egen styrke og sit eget værd, men får også et skønt indblik i hendes forhold til hendes lillebror – der var så fint, at jeg ikke kunne lade være med at smile. Og hende forældre. Hendes vidunderligt småskøre, elskelige forældre.
 
Da jeg var færdig med at læse bogen, slog det mig, at jeg tror mange har en del af både Sloane og Emily i sig. Jeg ved i hvert tilfælde, at mange vil mene, at jeg er meget som Emily, men jeg kunne også selv genkende lidt af mig selv i Sloane. Lidt. Og sådan tror jeg, der er mange, der har det.
 
Selvom sommeren er ved at være forbi, er det her den ultimative sommerbog for mig. Ikke alene foregår den om sommeren, jeg kunne ikke lade være med at føle de der sommerfølelser, mens jeg læste. Selvom der bliver behandlet nogle rimelig tunge emner, er bogen på en eller anden måde stadig light-hearted. Uden at det tager noget fra alvoren.
 
Muligvis vil jeg mene, at det er en af de bedste ungdomsbøger, jeg har læst i år. Og derfår for denne her bog mine varmeste, solskinsrige sommeranbefalinger! Om ikke andet kan den jo læses næste sommer.

“I don’t think you have to do something so big to be brave. And it’s the little things that are harder anyway.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.