

Snakken gik, der blev afholdt konkurrencer og uddelt de først bookiebags, der indeholdt flere spændende titler, som jeg glæder mig til at få tid til at læse. Med så mange bogbloggere i et lokale falder snakken meget let på bøger og jeg tror slet ikke, jeg nåede bare at hilse på alle, men det var skønt både at gense gamle ansigter og en masse nye.
Amanda Emma fra Frk. Litteratur havde en pose af de yndigste bogmærker med, hun havde lavet og jeg kunne slet ikke stå for så mange af dem. Jeg tror snart, jeg har flere bogmærker end jeg har bøger (okay, måske ikke helt endnu).


Efter den fine bogkage kom frem, hørte vi Mie fra DreamLitt fortælle om det at være oversætter, både om fremgangsmåden, men også de problemer, man kan rende ind i. Og da det er hende, der har oversat Brandon Sandersons ‘The Reckoners’ til dansk (“Fortropperne”), var det helt umuligt for mig at koncentrere mig om at spise kage samtidig med – jeg er nemlig en af dem, der venter spændt på Kalamit, den tredje og sidste bog. Men også fordi det var virkelig spændende, for jeg har ofte valgt oversættelser af især engelske bøger fra, men har samtidig tænkt at det at være oversætter godt kunne være en mulighed en gang, så jeg har et underligt blandet forhold til det at oversætte bøger – og så var det bare spændende at høre om.

Selvom de fire forfattere var inviteret med som gæster, var der også tid til at få signeret bøger, så jeg havde med møje og besvær fået Geminiderne med i min taske, så Nanna kunne skrive i den. Prøv lige at se den håndskrift?! (Ignorerer mærkaterne, de er faktisk til et senere indlæg, meeen det skal vi ikke snakke om nu – selvom jeg fik snakket en del om det i lørdags).
Dagen sluttede af med en debatrunde ligesom sidste år og vi kom ind på så mange forskellige ting at det er svært at opsummere. Men det var skønt at høre de forskellige meninger til alt fra stjerner til hvad hvis man bliver bedt om at ændre en anmeldelse og så meget mere. Det er faktisk en af de ting, jeg ofte ser frem til ved bogbloggertræffet, for med lige knap 2 år som blogger ser jeg stadig med selv som meget ny i gamet, og ikke alene er det ufatteligt hyggeligt at møde andre bloggere – og nørdet – men også, om end ikke lærerigt, så tankevækkende.

Efterfølgende fik vi endnu en bookiebag og snakken gik livligt på de forskellige bøger. Og så var det faktisk efterhånden ved at være tid til at sige farvel og tak for denne gang. Jeg havde en enormt hyggelig dag – og jeg tror aldrig min snapchat story har haft så mange views! – og selvom jeg slet ikke nåede at tale med alle, så var jeg rigtig glad for at være med igen i år.
Stort tak til Irene, Michelle og Simone for alt det arbejde, de lægger i at arrangere træffet – og for en rigtig god dag!
Og ikke mindst til alle sponsorerne for at forkæles os fuldstændigt; Bog & Idé Aalborg, Dansk Bibelselskab, DreamLitt, Forlaget Facet, Gads Forlag, Gyldendal, Jentas, Lindhardt og Ringhof, Lotte Petri, Marie Louise Rønning, Nick Clausen, Nicole Boyle Rødtnes, Pernille Vørs, Plusbog.dk, Politikens Forlag, Rosinante & Co., Storytel, Turbine Forlaget og Tellerup.
Og til Evas kagerier for den fine bogkage!


Tak for et godt træf igen i år! Det er altid så hyggeligt at mødes med jer andre og få sat navne (og ansigter) på blogsne.
Åh, det ser herligt ud! Og Nanna Foss har den smukkeste håndskrift!
Tak for en rigtig hyggelig dag søde! <3
Hvor er det altså fedt, at Bogbloggertræf gik hen og var én af septembers højdepunkter – det er jo præcis det, vi altid håber på, det vil 😀 Og hvor er jeg glad for, at det også endte med at være en rigtig god dag 🙂
Det var det helt sikkert også! Ja, det synes jeg også 🙂
I lige måde <3
Det er svært ikke at se det sådan, de to gange jeg har været med har begge været smadderhyggelige 🙂