Ikke på billedet: Før Legend af Marie Lu, Aftalt spil af Elle Kennedy og Lagt på is af Elle Kennedy.
September var noget så fin. Kortvarigt sommeragtigt vejr betød at jeg nød solen i fulde drag, men for at være ærlig, så er det, jeg har gjort mest i denne måde er at studere. For september har de sidste år været ensbetydende med studiestart og denne gang er jeg startet på kandidatuddannelsen og kan godt mærke, at læsemængden og kravene er sat op. September betyder altid læsetørke, fordi der er så meget andet, jeg skal nå og så lidt tid. Jeg har nydt septemberdagene som de er blevet køligere, efterhånden er cykelstien ud til universitetet dækket af blade og selvom jeg har brugt meget af måneden på at komme tilbage ind i en læserytme, har der også været tid til andet. I går blev det endelig tid til at se filmatiseringen af Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children, som jeg har glædet mig til længe. September bød selvfølgelig også på bogbloggertræf og meget andet. Selvom september er en ret lang måned, er jeg smadderglad.
I september læste jeg 10 bøger, hvilket kom lidt bag på mig, for jeg har ikke haft følelsen af, at jeg har læst noget overhovedet. Og når jeg ser på de bøger, jeg har læst, forstår jeg ikke hvorfor, for jeg har været meget glad for langt de fleste af dem.
I september købte jeg egentlig kun 2 bøger, Richard III til undervisningsbrug og så faldt jeg over Jennifer Nivens Som stjerner på himlen på tilbud – og blev nødt til at eje den. Men jeg har også modtaget Blodet bånd, den tredje bog i Morika-trilogien af Sidsel Sander Mittet fra Facet og Boris Hansens Vejen til Panteon fra Tellerup. Og så kom jeg hjem med en overvældende stor stak boglykke efter bogbloggertræf.
Septembers positive læseoplevelser var faktisk ret mange. Jeg slugte Blodets bånd af Sidsel Sander Mittet på ingen tid, jeg har læst Afterworlds af Scott Westerfeld, indtil jeg blev distraheret af alt andet og stadig mangler et par hundrede sider i. Jeg blev glædeligt overraset over den første bog i Audrey Carlans Calendar Girl og har læst en fin stak New Adult bøger i form af Cora Cormacks Som stjernerne står og Som sendt fra himlen, der efter bogbloggertræf og gavekortet til Storytel fik selskab af Elle Kennedys Aftalt spil og Lagt på is, som jeg ikke kunne holde op med at lytte til på trods af at jeg faktisk aldrig har været god til lydbøger. Jeg er stadig benovet over Amy Kaufmann og Jay Kristoffs Illuminae, der er unik på så mange måder og en helt vild læseoplevelse.
Septembers skuffende læseoplevelser er svære at få øje på, eftersom jeg ikke har læst så mange bøger i denne her måned og egentlig har været meget glad for dem, jeg har læst. Jeg er dog stadig ikke sikker på, hvad jeg skal mene om John Steinbecks ellers meget populære Grapes of Wrath.
Septembers lyrikvalg forsvandt for mig.
Septembers murstensroman var Afterworlds af Scott Westerfeld, som jeg desværre ikke er blevet færdig med endnu, selvom jeg faktisk virkelig godt kan lide den. Tiden rendte bare fra mig, I guess.
Septembers korteste bog var Før Legend af Marie Lu, en ebog med to noveller om Day og Junes liv før den første bog i Legend-trilogien og som formåede at stille min trang til mere for nu.
Septembers længste bog var Illuminae på 599 sider.
I oktober vil jeg fortsætte med det, jeg gør nu. Læse lidt ind i mellem studielæsningen, blogge når jeg kan. Jeg bliver nødt til at planlægge novembers NaNoWriMo-projekt og jeg ved, at jeg kommer til at bruge min efterårsferie på at skrive opgaver til universitetet. Heldigvis er de ikke store. Jeg tænker, jeg kommer til at bruge regnvåde dage med at læse og drikke te. Jeg ved, at jeg vil nyde flere lydbøger, som jeg er ved at blive bedre til at lytte til uden at blive distraheret og som altid vil jeg nok genlæse Dracula eller Dr. Jekyll & Mr. Hyde, når vi nærmer os Halloween. Hvis oktober bliver som september har været de sidste par uger, kan jeg slet ikke vente med at finde ud af hvad oktober vil bringe mig.
Jeg havde det altså også ret ambivalent med Vredens Druer (som af en veninde, blev præsenteret som et must read og den bedste bog i verden – så var forventningerne ligesom skruet godt op!). Det der særligt gjorde det, var slutningen – jeg synes simpelthen det er så besynderlig!! Hvad siger du til den?
Åh, hvor er jeg glad for, at jeg ikke er den eneste. Især slutningen ja, det hele var så forvirret og jeg sad mest med en følelse af, at jeg slet ikke havde fået med, hvad der skete.