
Top Ten Tuesday er et ugentligt indlæg fra The Broke and the Bookish, der kombinerer en kærlighed til bøger og bogdiskussioner og listeskriverier. Hver uge gives en ny overskift over et emne, der er relateret til bøger på en eller anden måde og som der skal laves en liste over. I dag er temaet skurke, hvad end det er skurke, man i al hemmelighed elsker, tv eller filmskurke, mest skræmmende skurke og så videre. Jeg har lavet en liste over mine top ti yndlingsskurke sidste år, som du kan læse her. Så jeg forsøger ikke at gentage mig selv.
Yderligere ti skurke, jeg finder både skræmmende og fascinerende.
- Lady Macbeth fra Macbeth af William Shakespeare.
Hun kom ikke med på listen sidste gang, men denne gang kan jeg ikke komme uden om det, for jeg har lige genlæst stykket og holder altså af, hvor skræmmende ambitiøs hun er. Måske er det Macbeth, der udfører handlingerne, men Lady Macbeth er en stor driftkraft bag det og selvom hun går hen over bliver sindssyg og alting, så skal hun med alligevel. - Grevens modstandere i The Count of Monte Cristo af Alexandre Dumas.
Jeg vil ikke afsløre, hvem det er. Måske slår de ikke nogen ihjel, men deres forbrydelse er grum alligevel. Og jeg elsker at Dumas fortæller, hvad der sker med dem i løbet af deres liv, både i “grevens” lange fangenskab og da han kommer ud og vil have hævn. - Brutus og Cassius i Julius Caesar af William Shakespeare.
Igen et stykke, jeg lige har læst og derfor ligger det ikke langt væk. Lige som de to foregående er det ikke bare det, de gør, jeg synes gør dem til spændende antagonister, men det, det betyder for deres liv. - Bill Sikes fra Oliver Twist af Charles Dickens.
Stadig en lige skræmmende mand. - Long John Silver fra Trasure Island af R. L. Stevenson.
Han var også en kandidat sidste gang, for jeg synes det er noget af det mest skræmmende, at han på trods at hvem han er, er i stand til at overbevise Jim om, at de er venner. - Thénardier fra Les Misérables af Victor Hugo.
Måske ikke en direkte skurk, men i hvert fald en antagonist. Selvom jeg vil mene, at Javert er den, der for alvor påvirker de beslutninger Jean Valjean tager, så er Thénardier ikke uden betydning. - Humbert Humbert fra Lolita af Vladimir Nabokov.
Han giver mig kvalme og kudegysninger, men det er præcis den følelse, jeg gerne vil have ud af den bog. - Smaug fra The Hobbit af J. R. R. Tolkien.
Behøver jeg virkelig forklare hvorfor? Jeg tror nemligaldrig, jeg bliver færdig. - Moriarty fra Sherlock Holmes historierne, især “The Final Problem” af Sir Arthur Conan Doyle.
Man ved aldrig heeeelt hvor man har ham, men jeg elsker det. - Sauron fra The Lord of the Rings af J. R. R. Tolkien.
Sidste gang havde jeg Saruman med på listen, men denne gang får Sauron også en plads. For han er ligeglad med andre, andres liv og andre verdner.
Hvem er din yndlingsskurk? En af dem på denne liste (eller den gamle) eller er der en, du synes, jeg har overset?
Jeg er helt enig med Humbert Humbert. Han er den mest kvalmende – og samtidig mest præcise – skurk.
Lige netop. Han er så ubehagelig at læse om, men det er det helt rigtige.