NaNoWriMo 2016 – en skriveupdate #2

Jeg ville egentlig have udgivet et indlæg om mit nuværende ståsted i lørdags, men grundet BogForum er det blevet skubbet til i dag. Selv om jeg i skrivende stund ikke har skrevet noget siden onsdag aften. Det er meget, meget mærkeligt for mig, at jeg ikke har skrevet noget i 4 hele dage, og det betyder også at selv om jeg var foran før jeg tog afsted til BogForum, så er jeg i øjeblikket godt 3.300 ord bagud i forhold til NaNoWriMos egen tidsplan.

Men jeg har det overraskende roligt med det. For det første ved jeg, at jeg godt kan nå at indhente det, det er ikke uoverskueligt og samtidig tænker jeg, at en tænkepause har været godt for mig. Jeg er nemlig ikke helt sikker på visse dele af midten af denne her historie og det stresser mig mere end godt er. Jeg nåede op på de 20.000 ord efter et rigtig godt Write-In på biblioteket sidste tirsdag og om onsdagen pressede jeg mig selv for at nå de magiske 20k før midnat, så jeg nåede det med 7 minutter igen. Og siden har jeg holdt fri.

I øjeblikket er jeg lige over de 20,000 ord og med et planlagt Write-In i morgen tror jeg på, at det ikke bliver noget problem at indhente det, jeg er kommet bagud. Nu hvor jeg har holdt “fri” et par dage, er jeg til gengæld også virkelig begyndt at savne skriveriet og selv om der lurer hele to eksamensopgaver ude i fremtiden og underviserne allerede nu er begyndt at snakke op problemformuleringer og andet vidunderligt eksamens-agtigt, så er jeg stadig fortrøstningsfuld, når det kommer til at balancere studietlivet og skrivetiden.

Som sædvanlig kan man følge med i, når jeg kommer i gang med at skrive igen, på Instagram og Snapchat, samt Twitter, alt sammen under navnet “RegitzeXenia”. Og hvis I deltager er i meget velkomne til at tilføje mig som writing buddy på NaNoWriMos hjemmeside, derer mit brugernavn også Regitze Xenia.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.