2016 er snart ovre, vi har vendt det sidste blad i kalenderen og jeg har vendt den sidste murstensroman for i år. Det har faktisk været rigtig sjovt at prøve denne her udfordring og læse længere bøger over en måneds tid. Og jeg glæder mig faktisk meget til den sidste her, hvor jeg bevæger mig lidt væk fra de knapt så tunge bøger, jeg har læst på det seneste.
Decembers murstensroman er: Vanity Fair af William Makepeace Thackeray.
Thackeray’s upper-class Regency world is a noisy and jostling commercial fairground, predominantly driven by acquisitive greed and soulless materialism, in which the narrator himself plays a brilliantly versatile role as a serio-comic observer.
Although subtitled A Novel without a Hero, Vanity Fair follows the fortunes of two contrasting but inter-linked lives: through the retiring Amelia Sedley and the brilliant Becky Sharp, Thackeray examines the position of women in an intensely exploitative male world.
When Vanity Fair was published in 1848, Charlotte Brontë commented: ‘The more I read Thackeray’sworks the more certain I am that he stands alone – alone in his sagacity, alone in his truth, alone in his feeling… Thackeray is a Titan.’
Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme, jeg ved virkelig lidt om denne her bog. Men jeg har en kæmpe fascination med Regency-æraen, kort som den er og så helt vildt anderledes end den foregående og efterfølgende periode i britisk historie. Alligevel glæder jeg mig til at læse denne her bog i de lange decembernætter og finde ud af, hvorfor det er en bog, jeg har hørt så mange omtale, men alligevel ved så lidt om.
Kender du Vanity Fair?