Et nyt år betyder nye læsemål og nye udfordringer. Jeg havde det meget sjovt med de udfordringer, jeg havde sat mig for i 2016, med månedens murstensroman og et meget stort fremskridt i Rory Gilmore udfordringen. Men jeg vil også gerne prøve noget nyt i 2017.
- Jeg deltager i Goodreads’ årlige udfordring.
Til at begynde med har jeg sat mig et mål på 100 bøger i 2017, fordi jeg dels har fundet det svært at balancere det ambitiøse mål med læsemængden på kandidaten, men mest fordi jeg skal i et praktikforløb i efteråret og ikke kan sige noget om, hvor meget tid jeg får til at læse til den tid. I det hele taget er der også mange andre ting, jeg gerne vil nå i 2017, så til at begynde med bliver mit mål lidt lavere end i år.
- Rory Gilmore-udfordringen.
Jeg har også stadig planer om at få læst flere bøger fra Rory Gilmore udfordringen. Jeg nåede ikke helt op på mit mål på 80, men jeg kom ret tæt på. Jeg håber på at kunne nå op på 113 bøger i 2017, hvilket er præcis en tredjedel af listen og er 35 nye bøger.
- Bogbloggertræf.
For uden det er det mit mål at lære og anmelde alle de bøger, jeg var så heldig at få til bogbloggertræf i 2016, og dem jeg mangler fra 2015. Det er en liste på omkring 30 bøger og en spændende blanding af genre og målgruppe, som jeg glæder mig til at give mig i kast med.
- Tolkien.
Jeg ved, at jeg kommer til at læse meget Tolkien i 2017, da jeg gerne vil skrive speicale om Lord of the Rings i foråret 2018.
- PopSugar 2017.
Jeg nåede ikke det hele i 2016, men synes alligevel, jeg vil give det et skud i 2017, da deres liste altid giver en god mulighed for at finde bøger, man ellers ikke ville have opdaget. 2017 listen kan findes her og mit forløb samt valg af bøger kan følges her.
- NaNoWriMo.
Jeg regner med at deltage i NaNoWriMo til november igen og håber på at blive så færdig med ét bestemt manuskript, at jeg tør sparke mig selv i gang til at sende det afsted til et forlag.
Har I nogle bestemte læsemål for 2017?
Jeg har faktisk kun ét læsemål for 2017, og det er i forbindelse med Goodreads' udfordring. Jeg vil gerne læse 50 bøger, hvilket virker ret overkommeligt, men på den anden side ved jeg ikke helt, hvor meget læsetid jeg får i andet halvår af 2017. Men derudover vælger jeg at fokusere på, at læsningen skal være sjovt og være mit frirum, og det tror jeg fungerer bedst ved, at jeg ikke sætter nogle mål for mig selv 🙂
Det lyder som nogle spændende læsemål. Mit mål for Goodreads' udfording er 60 bøger, og jeg håber også på at læse flere bøger fra Rory Gilmore udfordringen, som jeg også har på min blog.
Jeg prøver xD Det er en god udfordring ikke, Rory Gilmore? Held og lykke! 😀
Det er også en god måde at gøre det på, tror jeg. Jeg kan bare godt lide at sætte mål for mig selv, når jeg altså kan finde ud af at sætte realistiske mål xD