Februar er en sær størrelse. Det er årets korteste måned, men det føles på ingen måde som om, den er gået hurtigt. For mig betød februar et temposkifte, efter eksaminerne var ovre i januar satte jeg tempoet helt ned, men med februar kommer semesterstart og præcis som sidste semester, kan jeg godt mærke, at læsebyrden, og arbejdsbyrden i det hele taget, er sat op. Fra starten af semesteret blev vi kastet ud i overvejelser om efterårssemesteret, det specialeforberedende workshoparbejde og ikke mindst det længe ventede praktikforløb. Men det er stadig nogle måneder ude i fremtiden, men fordi der allerede er fokus på det nu, føles det på en eller anden måde ikke så overvældende. Faktisk glæder jeg mig til at være færdig med dette her semester, så jeg kan komme i gang med det næste. Februar har været et puslespil, der gik op mere eller mindre af sig selv, det er den sidste vintermåned og jeg ser tilbage på måneden med ro, for egentlig glæder jeg mig langt mere til foråret.
Jeg har læst en del mere i februar end jeg gjorde i januar. En god blanding af uddrag til undervisning og fritidslæsning og i alt har jeg markeret 10 bøger som læst på Goodreads. Det betyder også, at jeg har læst 12 bøger mod mit mål på 100 i Goodreads’ årlige læseudfordring, har fået krydset tre punkter af til årets PopSugar udfordring og en enkelt fra Rory Gilmore-listen.
Den allerførste bog, jeg har læst i februar var Eragon af Christopher Paolini. En genlæsning og et gensyn, der gør mig glad hver eneste gang. Jeg holder af historien om det unge Eragon, misfit hvis fortid er næsten lige så stor et mysterium, som hans fremtid ender med at blive fantastisk – i ordets bogstavlige forstand. Siden jeg læste bogen for første gang, for en del år siden, har den holdt en speciel plads i mit hjerte og jeg har for nyligt besluttet mig for at genlæse hele serien (tak til Goodreads for den funktion! jeg var vidst ikke den eneste, der tænkte “endelig!”), for det er ikke bare længe siden, jeg tror ikke, jeg har læst hele serien siden den sidste bog udkom.
Efter at have læst Mitose i januar, fortsatte jeg med at læse Ildkamp af Brandon Sanderson her i februar. Og jeg nød den. Faktisk vil jeg sige, at det er en underdrivelse. Jeg er så fascineret af det univers, Sanderson har skabt, og idéen om “onde” superhelte, som jeg for letheds skyld vil kalde for superskurke. Men det, der er allermest medrivende, er spørgsmålet om netop ondskab og godhed, hvorfor er de episke onde? Er der en mulighed for at hjælpe dem til at styre deres evner og kontrollere ondskabsfuldheden? En af de bøger, jeg glæder mig mest til i 2017 er den tredje og sidste bog i serien, så jeg kan få afslutningen på David og Fortroppernes kamp for at befri menneskene fra de episke .. og de episke fra sig selv.
De næste par bøger blev læst til undervisningen og hverken Candide af Voltaire eller Trolddomsbjerget af Thomas Mann er bøger, jeg tror, jeg selv ville have samlet op. Ind i mellem lektielæsningen fik jeg tid til at læse The Fever Code af James Dashner, den nye prequel til Maze Runner trilogien og jeg kunne næsten ikke lægge den fra mig igen, så da jeg lånte den som ebog fra biblioteket, er det helt sikkert en, jeg vil se mig om efter til min egen samling. Hvis jeg nogensinde finder en udgave, der matcher de fire andre bøger.
Hen over et par uger midt på måneden læste jeg Wallenstein af Friedrich Schiller til undervisningen og blev faktisk overrasket over, hvor meget jeg kunne lide den. Som med så mange andre af de bøger, jeg har læst i løbet af de foregående 7 semestre på universitetet, så er det nok ikke en, jeg ville have valgt ud af mig selv. Men det er en af dem, jeg af en eller anden grund er glad for at have læst. Jeg læste også The Prince of Homburg af Heinrich von Kleist til samme fag og som vi egentlig er i gang med at arbejde med i denne her uge, men i modsætning til Wallenstein var det ikke en bog, jeg følte mig specielt imponeret eller opslugt af, men det er min erfaring, at mine tanker om en bog nogle gange ændrer sig efter undervisningen, hvor vi får snakket om ting, jeg ikke selv havde bidt mærke i.
Ind i mellem studielæsningen, fandt jeg tid til at genlæse Lagt på is og Dømt ude af Elle Kennedy, den anden og tredje bog i Off-Campusserien både med henblik på at anmelde dem, ligesom jeg har gjort den første bog, og så også fordi den fjerde og sidste bog snart udkommer og jeg slet, slet ikke kan vente med at læse den. Sidst men ikke mindst, så faldt jeg over muligheden for at låne Norwegian Wood af Haruki Murakami i den danske oversættelse igennem bibliotekernes ebog- og lydbogsapp, eReolen og jeg brugte derfor flere aftener på at lytte til den i en time eller to, inden jeg gik i seng. Til min fødselsdag var jeg ellers gået i gang med en anden bog af Murakami, men grundet januars stressede og uoverskuelige omstændigheder, og det faktum, jeg at absolut intet overskud have til at læse noget som helst, kom jeg aldrig videre i hverken den, eller William Thackerays Vanity Fair, som jeg ellers begyndte på i december. Men jeg kan mærke, at foråret er på vej og med de længere, lysere dage og de spirende vintergækker og alting, så stiger mit humør og mit overskud også, så jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok skal nå det.
Hvordan har I oplevet februar? Er det også en måned, I ikke helt har bemærket, men som på en eller anden måde er gået godt alligevel? Hvilken bog I læste, var jeres favorit?