Mitose (Fortropperne #1.5) af Brandon Sanderson. Udgivet af DreamLitt i 2016, oprindeligt udgivet i 2013. Læst på dansk, originalsproget er amerikansk.
Læs mine anmeldelser af de første bøger her: Stålhjerte og Ildkamp.
Fortropperne i Newcargo er så småt ved at rydde op i byen efter deres sejr over Stålhjerte. I mængden af tilflyttere dukker der pludselig en ny episk, Mitose, op. En episk med et budskab og en udfordring.David og resten af Fortropperne må tænke hurtigt, hvis de skal nå at besejre den episke. Måske ligger svaret i Mitoses fortid?
Mitose er en kort lille historie, der kronologisk befinder sig imellem de to første bøger i Fortropperne-serien. Hvordan anmelder man en bog på 50 sider, uden hverken at spoile den eller de andre i serien? Jeg har fundet det ret svært og selv om jeg er vild med det univers Brandon Sanderson har skabt, har det alligevel taget tid at finde ord, der ikke afslører det hele. Det er ikke fordi man kan påstå, at den tilføjer helt vildt meget til universet, men selv om historien er kort, kan man godt mærke, at den finder sted i et større univers. Og selve historien er ikke kedelig! Som en kort historie ind i mellem de to første bøger i serien, fungerer den rigtig fint, jeg valgte at læse den før jeg gik i gang med Ildkamp, selv om den faktisk er udkommet senere og jeg skal ikke kunne sige, hvilken rækkefølge, der er bedst. Det spoiler ikke rigtig Ildkamp af læse Mitose først og læser man dem omvendt, vil man bide mærke i, hvordan begivenhederne i Mitose bliver refereret til i Ildkamp. Alligevel vil jeg helt klart anbefale denne lille korte bog til alle, der er interesseret i Brandon Sandersons univers, for den tilføjer faktisk nogle spændende hints til historien. Og så giver den hele serien noget af det, jeg holder mest af: karakterudvikling. David er muligvis en af mine yndlingshovedpersoner, jeg er stødt på længe, og selv om bogen er kort, giver den et ret fint indblik i især Davids, men også de andre karakterers udvikling imellem Stålhjerte og Ildkamp. En lille historie til nørderne, til fansne, til dem, der ikke kan få nok.
Hele mit liv havde jeg været ubetydelig, og det havde jeg bestemt ikke noget imod. Jeg havde faktisk arbejdet hårdt for at være så gennemsnitlig som muligt i alle mine fag. En af grundene til, at jeg var blevet en del af Fortropperne, var, at ingen vidste, hvem de var. Jeg ville ikke have berømmelse, jeg ville have hævn over de episke, og jo flere af dem, der døde, jo bedre.
