Ravnenes hvisken (Ravnenes hvisken #1) af Malene Sølvsten. Udgivet af CARLSEN i 2016.
Tusind tak til forlaget CARLSEN for sponsorat af bogen til bogbloggertræf 2016. Alle meninger er mine egne!
Nordisk fantasy noir, hvor en række bestialske mord viser sig at hænge sammen med en urgammel profeti om verdens undergang.
17-årige Anne kan se hændelser i fortiden, og en nat genoplever hun et uhyggeligt gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et runetegn i ryggen. Men kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle.
Pludselig er den lille by fuld af fremmede. De har mystiske kræfter, og de kredser om Anne, som ikke er vant til at have folk tæt på. Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at hjælpe hende. Men er de venner eller fjender? Kan hun stole på sine følelser efter et helt liv alene?
En vil hun forelske sig i.
En vil blive hendes bedste ven.
En vil redde hendes liv.
Og en vil slå hende ihjel.
Annes liv har aldrig været et helt normalt et. Selv om hun kun går i gymnasiet, har hun boet flere steder end de fleste kommer til på et helt liv, og så er der lige det der med, at hun kan se fortiden. Et enkelt syn, eller rettere et tilbagevendende syn, forandrer alting og samtidig med, at hun starter i skole igen, og forbereder sig på at møde gamle modstandere og kun venter på at blive 18 og kunne bestemme selv, dukker en masse nye mennesker op i den lille by og ind i Annes liv. Bogen har mange elementer fra nordisk mytologi med, men også en del, jeg ikke kunne genkende, hvilket var rigtig fedt, fordi det viste, at der er mere til nordisk mytologi end mjøddrikkende guder og Ragnarok. Ravnenes hvisken var næsten helt umulig at lægge fra mig igen, da jeg først var gået i gang og set i bakspejlet er jeg ikke sikker på, at det var en god idé at starte mit readathon med den bog, for jeg forsvandt fuldstændig fra omverdenen, indtil jeg var næsten færdig med bogen. Men det er også lidt det, der var meningen. I hvert fald er det et tegn på en rigtig god bog, hvis man spørger mig. Jeg kunne godt lide, at der var flere overraskelser undervejs, nogle af dem var jeg spoilet på i forvejen, men andre havde jeg slet ikke set komme.
“Måske bruger du sort som skjold, fordi du ruster dig til det næste angreb, som du ikke aner, hvorfra kommer.”
Jeg ved ikke, hvordan historien ville fungere uden alle de overnaturlige indspil, og det giver heller ikke rigtig nogen mening for mig at forsøge at se bogen sådan. Den har lidt af det hele, fantasy og overnaturlige væsner, mordgåder, og en anelse teenageforelskelse. Men jeg er så glad for, at den ikke falder i den fælde at opstille et trekantsdrama mellem Anne, Luna og Mathias. Jeg frygtede det lidt til at begynde med, men i stedet opstår der et virkelig stærkt venskab mellem de tre, på trods af at de er meget forskellige. Hvor Anne går i sort tøj og makeup, er Luna farverig både af udseende og personlighed. Jeg elskede dem begge to, og på trods af deres forskelle er de der hele vejen igennem for hinanden, både igennem de mystiske hændelser, der sker omkring dem og de mundane hverdagsøjeblikke i skolen, og blandingen af de to er så fin. Det har altid undret mig, at der til syneladende er et overvældende antal fredage, weekender, ferier og så videre i bøger, men ikke her. Det betyder også, at man lærer karakterene at kende på flere måder.
Ravnenes hvisken er helt sikkert et must-read, hvis du er fantasy fan, og hvis ikke, så er jeg næsten sikker på, at det er en bog, der kan få dig på andre tanker. Med en hovedperson som Anne, der ikke er bange for at tage sagen i egen hånd, fuld af sort humor og Luna, der ganske vist er lidt excentrisk, men på mange måder den veninde alle kunne ønske sig, og et væld af andre karakterer af både menneskelig, guddommelig og hvad mytologien eller ellers har at byde på, byder bogen både på en medrivende og vanedannende historie og skønne karakterer. Jeg endte med at læse Ravnenes hvisken på omkring 8 timer, tror jeg, og jeg har glædet mig til den næste bog lige siden. Der er stadig lidt tid til at nå at læse den, inden bog to udkommer senere på måneden.
Comments