Sjælevært af Christina Bonde. Udgivet af Tellerup i 2017.
Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret. Alle meninger er mine egne!
Mit navn er Celina.
Jeg var 16 år da jeg for alvor blev forelsket.
I et spøgelse …
Celina er træt af skolen, og da hun bliver røvrendt af kæresten, flytter hun hjemmefra og får job som ung i huset hos en dyrlægefamilie. Men fortiden flytter med.
En fortid der rækker langt ud over Celinas eget liv og trækker hende ind i en usædvanlig og farefuld forelskelse. Inden længe må Celina indse at hun har en særlig evne som vil komme til at præge hendes liv for altid.
Denne her bog overraskede mig virkelig. Og på den gode måde. Historien indeholder en del mere end spøgelser og kærlighed, der ellers kunne gå hen og blive ret klichéfyldt. Den er spooky og nervepirrende og den overraskede mig gang på gang. Selv uden de overnaturlige elementer, føler jeg stadig, at man ville sidde tilbage med en historie, der er værd at læse. Der bliver ikke gravet voldsomt meget i de andre karakterers personligheder, som Celinas ret fraværende forældre eller hendes bedste veninde Silje og kæreste Liam, men de spiller alligevel en ret stor rolle i Celinas liv og især i de ting, der sker i bogen. Celina har kunnet se spøgelser hele sit liv, men det er først nu hvor hun er ældre, at hun forstår, at det er det, der sker. Spøgelserne i Sjælevært er ret unikke i den måde, de bliver beskrevet på og jeg blev faktisk ret glad for denne anden vinkel på spøgelser end blot hvileløse sjæle. Historien foregår over ret kort tid, og der sker hele tiden noget, så jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig, da jeg først var gået i gang. Jeg ville så gerne vide, hvad der var på færde med spøgelserne, men mindst lige så meget hvordan Celinas liv ville udfolde sig. Og så var jeg ret spændt på en ting, som jeg måske egentlig burde havde regnet ud, og det er betydningen af titlen. Jeg synes nemlig det er en virkelig fin titel og den passer så godt til bogen.
Nattelampen var atter tændt, og der var stilhed i huset. Jeg betragtede Sally før jeg lod blikket afsøge værelset efter beviser på det jeg lige havde oplevet. Det eneste jeg fandt var erindringen af spøgelsets stemme i mit hoved.
Hele bogen fortælles skiftevis af Celina og Bastian, men der er stor forskel på, hvordan jeg har det med de to. Jeg elskede Celina. Som hovedperson er hun spændende, for selv om hun nogle gange handler på typisk “16-årig med alverdens modstridende følelser raserende i kroppen”-hovedløst, så var hun ikke irriterende, faktisk tværtimod. Jeg kunne ikke forestille mig ikke at holde med hende og det er helt sikkert også hendes person, man får det mest tydelige billede af. Derimod havde jeg ikke den samme følelse for hvem Bastian var, og egentlig tror jeg ikke, det er en mangel. Jeg ser det ret meget som noget, der er meningen, for det skinner tydeligt igennem at Bastian trods alt er århundreder gammel, i sandhed a man out of his time. Og så forsøger han samtidig på at skjule sig og holde sig på afstand, af flere grunde. Men det gjorde, at jeg ikke rigtig købte Celinas forelskelse til at begynde med, det virkede som om det var en andens indflydelse. Slutningen på bogen var en hvirvelvind at følge med i, men så fin. Hele bogen er fortalt i et sprog, der flyder let af siderne og den kan helt sikkert læses af både ældre og yngre læsere uden at nogen behøver kede sig. Det er den første bog, jeg har læst af Christina Bonde, men jeg regner ikke med, at det bliver den sidste, for Sjælevært var virkelig en skøn læseoplevelse, der præsenterede mig for så meget mere end jeg regnede med.