the princess saves herself in this one af Amanda Lovelace

the princess saves herself in this one af Amanda Lovelace. Udgivet af Andrews McMeel Publishing i 2017, oprindeligt selvudgivet via CreateSpace i 2016.

 

the princess saves herself in this one is a collection of poetry about resilience. It is about writing your own ending.

 

Jeg har egentlig fulgt Amanda, også kendt som ladybookmad på Tumblr, i virkelig lang tid, men det har alligevel taget mig et godt stykke tid at få fat i hendes debut digtsamling. Den var dog ventetiden værd. the princess saves herself in this one er ikke kun en digtsamling, det er en stærk historie fortalt igennem få, velovervejde ord. Jeg har set andre kritisere opsætningen for, at det ikke er digte, og det forvirrer mig faktisk lidt. For jeg ser så meget mere, når jeg læser denne her bog, end linjer der bliver afbrudt og afkortet. Der er karakterer, der repræsenterer personer, der er en hel tydelig handling og som sagt en historie, der for mig træder tydeligt frem igennem de sparsomt beskrevne sider.

Og jeg kan virkelig godt lide den historie. Bogen præsenterer en historie, der er meget selvbiografisk, men på ingen måde føles som at læse en selvbiografi. Man følger “hovedpersonen”, prinsessen eller jeg’et, igennem dets opvækst med mere end en fair del af problemer og udfordringer. Og så kommer skiftet, hvor jeg’et selv indser, at hun kan redde sig selv, ændre sit liv og gør det. Det er ikke bare et øjebliks ændret attitude og så er alting godt, det er en vedvarende kamp. Og til sidst inddrage læseren, gentagne henvendelser til “you”, der viser at selv om dette er jeg’et historie, så er det også læserens. Jeg nød den så meget, at jeg gik tilbage og læste hele bogen forfra, da jeg var færdig første gang. Nogle af digtene er så rammende rigtige, at de gav mig tårer i øjnene, andre igen gav mig en ubeskrivelig følelse af lethed og styrke. At den kunne fremkalde så mange forskellige følelser, kom lidt bag på mig, men endte med at blive en af bogens styrker. Beskrivelsen af mødet med en overlevende fra orkanen Sandy er en af de øjeblikke i historien, et af de digte i bogen, der fik mig til at sidde og stirre på siden bagefter. I det hele taget er min udgave af bogen fyldt med små index mærkater, som indikerer mine yndlingsdigte. De er mange og de er meget forskellige og taget ud af kontekst er de stadig effektfulde, men the princess savens herself in this one er værd at læse som helhed, også selv hvis man ikke er den store poesi-person.

you were
sent down
from the stars

exactly the way
you were supposed
to be –

the way
you would
love,

the way
you would
lust,

& the way
you would find
your wings –

& no one
should have
been given

the power
to take that
                                away
from you
– you deserve your pulse.