Når man læser bogen, bliver man hurtigt opmærksom på, at der intet skel er. Historien er inddelt i kapitler alt efter dage, de 40 dage som hospitalsfolkene har til at få John Doe til at vågne op af sin koma, før de trækker stikket ud. Men ellers flyder læseren frem og tilbage imellem John Does tanker, der mest kan beskrives som minder og så mellem verden udenfor. Den verden, hvori John Does kamp for at overleve er det nye store tv hit. Og jeg er ikke sikker på, om jeg synes blandingen af de to fortællinger er særlig vellykket.
Jeg kan faktisk rigtig godt lide hele præmisset med at live transmittere fra denne komapatients stue. Det kunne være et vidunderligt eksempel på en samfundskritisk historie, der har meget på hjertet omkring vores forhold til virkeligheden, journalisme og underholdningskultur. Jeg har svært ved ikke at være enig med John Does sygeplejeske og finde hele set-up’et usmageligt og uetisk og det irriterede mig frygteligt at John Doe intet privatliv havde, at hans kamp for at overleve blev til underholdning og i det hele taget synes jeg det er et emne, man skal behandle rigtigt, hvis man tager det op. Jeg siger ikke, at Michael Ford gør det forkert, måske tværtimod. For hvis det virkelig er ment som en kritik af underholdningskulturen, så fungerer den rigtig godt. Den side af historien er så tankeprovokerende. Hvordan det spørgsmål ender, vil jeg ikke spoile.
Den anden side af historien er meget fragmentarisk, der gik et godt stykke tid før jeg følte, at jeg havde fået et fodfæste i John Does tanker. Men der tegner sig hurtigt et billede af, hvordan hans liv har været og jeg ville ønske, at denne del ikke var blevet blandet sammen med den anden. For jeg kunne ikke lade være med at føle mig draget af fortællingen om John Does opvækst i en verden, der er i konstant forandring, ikke kun i forhold til sig selv men også i forhold til John Does plads i den. Når jeg læste den, kunne jeg mærke forfatterens viden om Mellemøsten, om de turbulente forhold, der strækker sig fra lang tid før jeg blev født. Det var den del af historien, der for alvor fik mig til at vende siderne, jeg ville så gerne have svar på et enkelt spørgsmål og det er det samme som alle folkene i John Does reality show og John Doe selv søger i sine minder: hvem er John Doe?
Jeg ville sådan ønske, at jeg syntes bedre om denne her bog. For jeg tror, den er meget relevant, specielt den del der omhandler John Does opvækst, hans liv i Mellemøsten, men også de pointer, der bringes på banen i forsøget på at regne hans identitet ud. Det historiske perspektiv giver en god forståelse af en tid, jeg for eksempel aldrig har oplevet, og sjældent er stød på i litteraturen og den kunne godt stå alene. Hvor for sig er de to fortællinger virkelig spændende, men sammen blev jeg ofte meget forvirret over, hvad jeg skulle forholde mig til. Og slutningen ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal forholde mig til, jeg fik ikke svar på mange af mine spørgsmål. Men jeg ved også, at der er to andre bøger i serien og jeg kan kun håbe, at de ville kunne opklare nogle af de spørgsmål, jeg sidder tilbage med.
Har I læst bogen? Hvis ikke, hvilken fortælling vil I så helst læse?