Litterære indrømmelser #1

Her i sommerferien har jeg fået ideen til en række af indlæg under overskriften litterære indrømmelser. Hver uge vil jeg tage et emne op, der relaterer sig til bøger på en eller anden måde. Blandt andet vil det komme til at handle om pæne udgaver, foretrukne formater, mit forhold til klassiker-betegnelsen, matchende serier og meget andet.

 

I dag skal det handle om udgaver af bøger. Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der godt kan bruge lang tid på at udvælge den helt rigtige udgave af en bog, specielt hvis det er en, jeg ved, at jeg godt kan lide. For eksempel brugte jeg rigtig lang tid på at finde den udgave at Sherlock Holmes historierne, som jeg har stående og selv om jeg er stødt på rigtig mange forskellige udgaver, så er jeg ikke i tvivl om, at det er præcis den rigtige udgave, jeg har fået hjem og stå. Bogens omslag, både forsiden og særligt ryggen er det første man ser, når man har bogen stående på reolen og selv om man siger, at man ikke skal dømme en bog på omslaget, så skal jeg være den første til at indrømme, at det gør jeg. Ikke så meget hvorvidt den er god eller dårlig, der er meget stor forskel på typiske forsider alt efter genre, men jeg går virkelig meget op i, at det er en pæn udgave, jeg har fået hjem. Specielt med bøger, der bliver genudgivet i forskellige udgaver, betyder det, at jeg virkelig kan sidde og browse frem og tilbage for at finde lige præcis den udgave, som jeg synes, jeg skal eje eller læse.

 

Det samme gælder, når jeg er på udgik efter nye bøger at læse. Jeg bliver i høj grad draget af en forside og jeg har på billedet samlet nogle af de bøger, jeg har valgt lige præcis på grund af denne udgaves omslag. Både i den situation, hvor jeg har ledt efter noget nyt at læse og mit blik er blevet fanget af en forside, som det for eksempel gælder Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children af Ransom Riggs. Den bog er for mig et rigtig godt eksempel på en bog, hvor forsiden i høj grad gjorde mig interesseret i at læse den.

 

Flere af de andre bøger på billedet er nogen, der er udkommet i mange forskellige udgaver i årenes løb og det betyder også, at der er rigtig mange forsider at forholde sig til. Jeg vidste, det øjeblik jeg så et billede af den, at den var præcis denne her udgave af L. M. Mongomerys Anne fra Grønnebakken, som jeg ville eje, hvorimod den viste udgave af Jane Austens Persuasion var et impulskøb og nærmest udelukkende baseret på den yndige forside. Min jagt på fine udgaver, der på en eller anden måde siger “denne her!” betyder eksempelvis også, at min samling af Jane Austens bøger næsten alle sammen er forskellige, på trods af at jeg gerne vil have dem alle sammen i samme udgave. Jeg køber meget, meget sjældent flere udgaver af den samme bog, mest fordi der er så mange bøger, jeg gerne vil have, og jeg vil hellere stifte bekendtskab med nye værker i stedet for at have 6 forskellige udgaver af den samme historie stående. Og alligevel skal man aldrig sige aldrig. Jeg gør en undtagelse, når det drejer sig om forskellige sprog, eller som det eksempelvis skete med Sense and Sensibility, hvor jeg købte den i en udgave, jeg slet ikke kunne stå for, for bagefter at finde ud af at det ikke er alle Austens bøger, der er udgivet i den udgave.

 

Jeg siger absolut ikke, at det er forkert at dømme en bog på omslaget. Jeg gør det ubevidst og jeg bruger virkelig meget energi på at undersøge mulighederne. Måske fordi jeg er en lille smule miljøskadet af at tage billeder af mine bøger hele tiden, og en trang til at de skal passe sammen, men også fordi jeg ganske enkelt mener, at den god bogfortjener et omslag, der lever op til historien imellem dens sider. Det er helt sikkert en smagssag hvilke udgaver, man synes er pænest, hvis det overhovedet er noget, man går op i. Og rent objektivt burde det ikke rigtig have nogen betydning, det er historien det handler om. Så det er måske mit bibliofile hjerte og min samletrang, der spiller ind. For for mig betyder den rigtige udgave en del og jeg tør godt indrømme, at det spiller en rolle, når jeg skal købe bøger.