Champion (Legend #3) af Marie Lu

Champion (Legend #3) af Marie Lu. Udgivet af Penguin i 2013.
Jeg har anmeldt de to første bøger i serien her: Legend, Prodigy.
 
He is a Legend. She is a Prodigy. Who will be Champion? June and Day have sacrificed so much for the people of the Republic – and each other – and now their country is on the brink of a new peaceful existence. June is back in the good graces of the Republic, working within the government’s elite circles while Day has been assigned a high level military position.
But neither could have predicted the circumstances that will reunite them: just when a peace treaty is imminent, a plague outbreak causes panic in the Colonies, and war threatens the Republic’s border cities. This new strain of plague is deadlier than ever, and June is the only one who knows the key to her country’s defense. But saving the lives of thousands will mean asking the one she loves to give up everything.
 
Slutningen på denne her trilogi er muligvis den bedste bog i hele serien. Bedst som jeg troede, at jeg vidste, hvordan det skulle ende, viste det sig, at jeg havde overset noget. Noget meget vigtigt. Og Marie Lu formår at tage bogen i en helt anden retning, end den, jeg nok havde forventet – og håbet på. Så det var meget hjertet ret højt oppe i halsen at jeg vendte de sidste par sider. Champion er et rigtig godt eksempel på en bog, hvor den personlige historie mellem June og Day påvirker den større historie om det dystopiske samfund i The Republic og resten af den post-apokalyptiske verden, og omvendt. Og det fungerer simpelthen så godt, fordi Marie Lu undgår at falde i klichéerne. I stedet for går der lang tid, hvor man er i tvivl om, om det nogensinde vil lykkedes June, Day og de andre at stoppe det seneste udbrud af pesten, før der bliver krig. En krig, der vil gøre en ende på The Republic og dens befolkning.

Fortæl mig, at der stadig er noget godt tilbage i verden.
Fortæl mig, at der stadig er håb for os alle.

Jeg er helt vild med den måde, indsatsen hele tiden bliver højere i denne her serie. Lige som man tror, at der er fundet en løsning, sker der et eller andet uventet, som sætter gang i nogle helt andre ting. Selv om bogen foregår over forholdvis kort tid, så går det virkelig stærkt. Der sker noget hele tiden og som læser blev jeg hele tiden holdt hen. Det tog mig ikke lang tid at læse bogen, for jeg kunne virkelig ikke få mig selv til at give slip på bogen og dens vidunderlige karakterer. For June og Day og deres historie er ret anderledes i forhold til, hvad jeg tidligere er stødt på. 
 
Det er specielt June og Day, jeg holder så meget af ved denne her serie. Og måske endnu mere i denne her bog. For ud over at være to spændende karakterer, med forskellige motivationsgrunde, men ret enslydende mål og helt forskellige baggrunde, så er de også ret spændende som par. Deres synsvinkler komplimenterer hinanden rigtig godt og det at man ser historien fra begge sider gør, at man nogle gange sidder med en følelse af, at de totalt misforstår hinanden. Heldigvis ikke, fordi de ikke taler sammen. Det er en af de klichéer, jeg er glad for at bogen undgår. desuden betyder det også, at de ikke altid behøver at være på samme sted. Selv om de er adskilte, påvirker de faktisk hinandens tankegang alligevel. Og så er det bare ret fedt, at de både kan dumme sig og tage fejl, det gør dem både mere menneskelige og historien mere spændende. Og det er oven i købet en historie, der indeholder oprør, intriger, kærlighed, opofrelse og meget, meget mere.
 
Jeg ved godt, at jeg ikke har sagt ret meget om handlingen i denne her anmeldelse og det er ærligt talt helt med vilje. Det hænger nemlig så godt sammen med de første to bøger, at jeg gerne vil forsøge at undgå at spoile nogen af dem.  Champion er en rigtig god bog ja, men det er også en virkelig god slutning på en af de bedste dystopiske serier, jeg har læst. Så jeg vil ikke kun anbefale bogen, men hele serien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.