Mareridt & myrekryb 3 (Mareridt & myrekryb #3) af Nick Clausen. Udgivet af Forlaget Facet i 2017.
Reklame. Gave/anmeldereksemplar tilsendt fra Facet.
Jeg har anmeldt de første to bøger her: Mareridt & myrekryb og Mareridt & myrekryb 2.
Historier som lusker – historier som rusker.
Historier som støder – historier som bløder.
Historier som snerrer – historier som skærer.
Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.
Med Mareridt & myrekryb 3 bevæger historierne sig over i nogle, der er virkelig uhyggelige at læse. Det er helt bestemt min favoritbog i serien. Emnerne befinder sig stadig inden for de samme ubehagsfremkaldende område, men jeg fornemmer, at forfatteren er begyndt at føle sig ret sikker på denne her serie og samtidig skruer lidt op for det creepy ved historierne. Det er bestemt dem, der har skræmt mig mest eller fået mig til at gyse mest og selv om jeg stadigvæk vil mene, at de er egnede til børn, så begynder de også at være for de lidt ældre. Selv synes jeg, at det er utroligt fedt, ikke kun fordi det viser en form for udvikling hen over serien, men også fordi det betyder, at alle bøgerne ikke ender med bare at være mere af det samme. I stedet er Mareridt & myrekryb 3 er godt eksempel på “det samme, men anderledes”.
For historierne er lidt anderledes i denne her bog og det er nok lidt umuligt for mig helt at sætte fingeren på, hvad det er, specielt hvis jeg skal undgå at spoile for meget. Jeg kan sige så meget, at det starter allerede med den første historie. Selv om den måske er en smule forudsigelig, så kunne jeg virkelig godt nikke genkendende til det med at føle, at mannequindukker er levende og ligesom følger en med øjnene. Hvis jeg skal vælge en af historierne, som jeg synes var den mest uhyggelige, så er det et valg mellem en historie der hedder “Et liv for en idé”, så kan I selv gætte jer til hvad den handler om, jeg siger bare, at jeg fandt tanken skræmmende i sig selv, og en historie, der handler om mareridt og som sikkert nok kunne gøre en nervøs for selv at få onde drømme. Eller hvad med et hus, der på meget livagtig vis bliver til et ekko?
Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for serien Mareridt & Myrekryb, og det er jeg på trods af, at jeg slet ikke er til uhyggelige historier. Måske er det fordi de egentlig mest er skrevet til børn, men jeg finder dem stadigvæk ikke hjertestoppende-uhyggelige. De er hyggeligt uhyggelige, perfekte til en solrig efterårsdag med en kop te. Men især med denne her bog bliver de skræmmende på en anden måde, der virkelig kunne få det til at løbe mig koldt ned at ryggen flere gange. Helt bestemt den bedste bog i serien, og jeg er spændt på, om der kommer flere, og hvor det i så fald ender henne. Jeg kan nemlig sagtens se historierne blive endnu mere uhyggelige og jeg håber, at forfatteren fortsætter med at lade sig inspirere af forskellige hverdagsting, der kan spille ens fantasi et pus. Det er nemlig virkelig godt læsestof til os andre.
