Saga volume two (Saga #7-12) af Brian K. Vaughan og Fiona Staples

Saga, volume two (Saga #2) af Brian K. Vaughan og Fiona Staples. Udgivet af Image Comics i 2013.

 

Jeg har anmeldt volume one her: Saga, volume one.

 

 

Ved I, hvad der er virkelig fedt ved denne her serie? Der sker så mange ting på en gang. Selvfølgelig følger vi stadigvæk hovedpersonerne fra den første bog, deres færd igennem rummet for at finde et sikkert sted at lade deres nyfødte datter vokse op, men med meget andet ind i mellem. Det er nærmest umuligt for mig at yde serien retfærdighed, når jeg skal forsøge at undgå spoilers samtidig med. Selv om bogen er kort og indeholder hele seks afsnit af historien, så når der at ske virkelig meget og jeg tror, det også har noget med formatet at gøre. Der kan ske rigtig meget, når man ikke kun bruger ord til at formidle det med, men også tegninger og tegningerne i SAGA er noget af det, jeg bedst kan lide ved serien. Selve tegnestilen er lidt speciel, men jeg kan ikke lade være med at være betaget af den og af, hvor godt den egentlig synes at passe til denne space opera. Den visuelle storytelling i SAGA-serien er virkelig godt udført og jeg ville ønske, at det ikke var en kæmpe spoiler at inkludere virkelig mange billeder.

Volume to her slutter på en enorm cliffhanger, der fik det til at sitre i mine fingre efter at klikke den næste bog hjem med det samme. Det er stadigvæk Grace, der fortæller historien om sit eget liv, og denne gang får vi også med, hvordan hendes forældre mødtes og blev forelskede, hvilket til sidst førte til at de trodse alle love og regler for at være sammen. Det var en baggrundshistorie, jeg godt kunne have tænkt mig allerede i den første bog, så det var fedt at få med, hvordan Alana og Marko faldt for hinanden. Det bliver naturligvis fortalt fra deres datters synspunkt, hvilket tilføjer ikke så lidt humor til historien i kraft af hendes “yikes reaktion”. Og så dukker der nogle meget vigtige personer op, der er en del af Marko og Alanas liv og jeg kan kun sige så meget, at det var en del af bogen, jeg på ingen måde var forberedt på. Det fungerede dog virkelig godt, at man på den måde fik at se, hvordan de nærmeste reagerer på deres forbudte forhold.

Samtidig følger man også alle de dusørjægere og alle andre former for udskud, udstødte eller utilpassede, som forfølger Alana og Marko efter ordre fra begge folks øverste lag. Forfølger dem for at dræbe dem, og især deres datter. For selv om det er spændende at følge Alana og Markos rejse, så må vi ikke glemme, at der også lige foregår en altomfattende krig, som de er fanget imellem og på flugt fra. Dusørjægernes historier er mindst lige så komplicerede og ikke mindst spændende, og derfor irriterer det mig på ingen måde, at man på den måde går frem og tilbage mellem hvem, man følger. Jeg tænker, at historierne på et tidspunkt må møde hinanden, siden Grace kan fortælle det hele og tilsyneladende gør det fra et sted i fremtiden. I hvert fald nyder jeg det i fulde drag.

Jeg har hørt nogen kalde SAGA for Star Wars på syre. Og jeg er meget enig. Der er noget, jeg ikke kan beskrive ved denne her serie, men for mig har den vist sig at være det helt rigtige sted for alvor at gå i gang med graphic novels som genre, for det er et rigtig godt eksempel på en historie, der fortælles mindst lige så meget igennem billederne som ordene.