The Last Wish (The Witcher #1) af Andrzej Sapkowski

The Last Wish (The Witcher #1) af Andrzej Sapkowski (oversat af Danusia Stok). Udgivet af Gollancz i 2008. Oprindelig udgivet i 1993 under titlen Ostatnie życzenie. Læst på engelsk, originalsproget er polsk.
 
Geralt was always going to stand out, with his white hair and piercing eyes, his cynicism and lack of respect for authority … but he is far more than a striking-looking man. He’s a witcher, with powers that make him a brilliant fighter and a merciless assassin – his targets are the vile fiends that ravage the land.
As guardian of the innocent, Geralt meets incestuous kings with undead daughters, vengeful djinns, shrieking harpies, lovelorn vampires and despondent ghouls. Many are pernicious, some are merely, and none are quite as they appear.
 
Jeg faldt egentlig over denne her bog ved lidt af et tilfælde. Jeg havde nemlig hørt om computerspillet “The Witcher” og så fortalte boghandleren mig, at denne her serie faktisk var baggrunden for spillet. Og nu er der snak om en film eller tv-serie. Så jeg tog den første bog med hjem. The Last Wish er en forholdsvis kort samling af noveller, der foregår i det her ukendte univers og alle kredser om Witcheren Geralt og hans eventyr. En Witcher er ikke helt en troldmand, ikke helt en lejemorder, eller jæger af overnaturlige væsner, men en blanding af begge dele. Og selv om man ikke bliver præsenteret for en hel masse informationer om det her ukendte univers, var det for mig let at leve mig ind i det. Novellerne illustrerer, hvordan der ligger en masse viden bagved og der er fyldt med forskellige væsner og myter i de korte historier.
 
Egentlig er det smart at starte serien på denne her måde. Jeg ved, at de senere bøger er romaner, men fordi The Last Wish er en novellesamling, er der ikke brugt tid på at udpensle karakterer eller universet, men det er handlingen, der er i centrum. Og igennem den lærer man en del om både Geralt og den orden, han er medlem af, og om hvad det er for en verden, de bor i. Selve novellerne hænger også ret godt sammen og selv om der er en afgrænset handling i hver af dem, så kan man godt få en fornemmelse af, at det er én sammenhængende historie. Jeg blev ikke forvirret over formen, selv om jeg ikke var helt sikker på, om det var en novellesamling eller en længere historie, før jeg var næsten færdig med bogen.
 
Selve historierne er rigtig gode. Når jeg læste dem, var det som at se en kort film inde i hovedet, selv om han ikke forfalder til lange beskrivelser af omgivelserne. Stemningen er fantastisk og atmosfærisk på bedste måde.  Det kommer slet ikke bag på mig, at man har valgt at lave et spil på baggrund af The Last Wish og resten af The Witcher-serien, for det var lidt lige som at læse en mission i et spil. Jeg nød historierne, og at se hvordan det lykkedes at skabe en helhed ud fra brudstykker. Jeg skal absolut læse videre i serien – og jeg kunne godt tænke mig at spille spillet en dag, for jeg vil gerne have mere af Sapkowskis verden.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.