Der var engang en gang af Søren Skogstad Nielsen. Udgivet af forlaget Attika i 2017.
Anmeldereksemplar tilsendt af forfatteren og forlaget Attika.
Teksterne i ”Der var engang en gang” rækker fra det søde og sjove til både skarpe og skøre analyser af tilstande i vort samfund.
I form og indhold går teksterne fra harmoni til disharmoni. Analogt til et samfund i en proces hvor de, der har fundet sammen, taber deres indre vejledning og får stadigt sværere ved at kende forskel på disciplin og rytme, indsigt og information, egoisme og kærlighed, magt og afmagt.
Det underliggende tema i teksterne er et spørgsmål som forfatteren har følt i sig selv: Hvordan var det vi ønskede livet skulle være?
Kan du lide litteratur, der eksperimenterer? Litteratur, der er anderledes og tvinger en til at tænke over både formen og indholdet? Hvis ja, så er Der var engang en gang altså en bog, du burde overveje at få fat i. Digtsamlingen er opdelt i tre dele, ”der var engang en gang”, ”og for enden af den gang” og ”var der en dør”, der lige som i den gamle joke tager en med på en rejse, man ikke kan forudsige slutningen på. Der er digte, der for mig handler om flygtninge og hvordan man tager imod dem, om fremmedgørelse, om død og sorg, om ensformigt hverdagsliv og hvordan vores samfund udvikler sig i en retning, der med fordel kan beskrives igennem de absurde billeder som bogen åbner op med. Mus og mis, der lever sammen og har hver deres roller. Der var engang en gang er en bog, der er hurtigt læst, for den er kort og digtene er skarpe og præcise. Men også eksperimenterende, fyldt med billedsprog og metaforer og for rigtigt at forstå dem, bliver man nødt til at dvæle mere ved dem. Læse dem igen og igen og pille dem fra hinanden, for at få dem hen ind under huden. Teksterne er så godt skrevet og med meget få ord, bliver der tegnet tydelige billeder, man kan tolke på, og jeg fik en klar fornemmelse af, at forfatteren har siddet og tænkt meget over ordvalg og sætningskonstruktion, de ting, der ligger bag ved en digtsamling som denne, og som er mindst lige så vigtige som emnerne og indholdet. Jeg nød det, selv om jeg nok stressede mig lidt for meget igennem bogen. Den mindede mig om de digte, man læste i gymnasiet, når man havde om digtanalyse. Hvilket jeg ikke ved, om er udelukkende godt. Men det er heller ikke kun skidt. Det er fedt, når en bog får en til at stoppe op og tænke en ekstra gang og jeg havde ingen idé om, hvor Der var engang en gang ville føre mig hen. Det er ganske vist en digtsamling, men jeg oplevede også en eller anden underliggende historie, der langsomt bevægede sig fremad. Hvis vi da antager, at samfundet bevæger sig fremad. Hvordan vi lever bliver stillet op på en måde, der føles fremmedgørende og Søren Skogstad Nielsen, der har skrevet digtsamlingen, præsenterer nogle virkelig spændende og hyperaktuelle betragtninger af vores samfund i dag og jeg kan se det for mig, at man sætter sig ned og analyserer mere dybdegående på det. For mig blev det nok desværre en anelse for anderledes og eksperimenterende, så selv om jeg synes, at han skriver godt, så er det ikke en læseoplevelse, der blæste mig helt bagover. Enkelte digte ramte noget helt centralt, men som samling blev helhedsindtrykket en smule forvirret. Der var engang en gang er en bog, man skal tage sig tid til at læse. Og jeg tror ikke, jeg fik givet den tid nok.
Bogen udkommer fra forlaget i dag!