Tag Tuesday: books and music

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg sidst har lavet et tirsdag-tag, og selv om der sker meget her i dagene op til jul og jeg snart afslutter mit praktikforløb, så er jeg faldet over det her musik-tag, som jeg virkelig godt kan lide. Jeg har fundet et ovre hos JesseTheReader og hvis nogen af jer skulle have lyst til at deltage, så må I meget gerne det. Jeg har ikke villet oversætte spørgsmålene denne her gang.

 
#1. FAVORITE BOOK WITH A MUSIC ELEMENT INVOLVED
Det må helt klart være Leila Sales’ This Song Will Save Your Life, som jeg læste for to års tiden siden og som virkelig bjergtog mig fuldstændig. Jeg elskede sproget og karaktererne og historien gik lige i hjertet på mig, så jeg stadig betegner den som en yndlingsbog, den dag i dag.
#2. FAVORITE CHARACTER THAT IS INVOLVED WITH MUSIC IN SOME WAY
Nehemia fra Sarah J. Maas’ ‘Throne of Glass’-serie spiller på klaver/flygel og jeg knuselsker hende. Man kunne også nævne Park fra Eleanor & Park af Rainbow Rowell. Så vidt jeg husker, spiller han ikke selv, men musik er en stor del af hans interesser og hans forhold til Eleanor. Jeg synes også, man kan nævne Måske en dags hovedpersoner, hvori Colleen Hoover skriver skønt om to menneskers møde igennem musik. Men allermest vil jeg nok sige, at min favorit er Hannah Wells fra Elle Kennedys Aftalt spil, som er en karakter, jeg virkelig holder inderligt meget af stadigvæk.
#3 AN ALBUM YOU WISH WOULD BE ADAPTED INTO A BOOK
Er det lidt snyd at sige Gerard Ways True Lives of the Fabulous Killjoys, der jo egentlig sammen med My Chemical Romance albummet ‘Danger Days’ og musikvideoerne til nogle af sangene derfra, danner en form for samlet, organisk helhed, der er en samlet historie i ét univers? Ellers ville jeg gerne se en bog baseret på Troye Sivans album ‘Blue Neighborhood’, som jeg har hørt rigtig meget de sidste par måneder og som jeg tror, ville være et virkelig smukt grundlag for en bog.
#4 CREATE A BAND AND ALBUM USING BOOKS
Her kommer jeg nok til at blande dansk og engelsk lidt, da mine bogreoler flyder over af titler på begge sprog og jeg gider ikke skulle vælge imellem de to sprog.
#4.1. PICK A BAND NAME USING A BOOK TITLE
Okay, okay, det er ikke en hel bogtitel. Men jeg ville kalde bandet for ‘Peculiar Children’ efter Ransom Riggs’ Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children.
#4.2. PICK AN ALBUM TITLE USING A BOOK TITLE
Jeg ville kalde albummet for ‘Skyggesider’ efter Christina Bondes bog af samme navn, for det er virkelig en flot titel og bringer så mange idéer og billeder frem hos mig. Det ville være en så flot albumtitel også.
#4.3. PICK AN ALBUM COVER USING A BOOK COVER

TA-DAA!

#4.4 PICK A TRACK LIST USING ALBUM TITLES
Jeg har udvalgt 13 titler og sat dem i den rækkefølge, jeg ville placere dem på en trackliste. Om man så mener, det fortæller en historie, det må man selv tolke sig til. Jeg forestiller mig i hvert fald, at det ville blive en lækker rocklyd med fokus på guitartiffs og trommer, med en god bas. Og blandet mandlig og kvindelig vokal. Jeg kan praktisk talt høre det for mig.Byen brænder (skrevet af Garth Risk Hallberg)
Dark Flame (skrevet af Alyson Nöel)
Wicked Like a Wildfire (skrevet af Lana Popovic)
Angelfall (skrevet af Susan Ee)
Alt det lys vi ikke ser (skrevet af Anthony Doerr)
Sjælestorm (skrevet af Maja Maria Rakel Dahl)
Under ensomme stjerner (skrevet af Kate Ling)
The Hate U Give (skrevet af Angie Thomas)
Østenvind (skrevet af Margit Sandemo)
Hjertestarter (skrevet af  Jenny McLachlan)
En plus en (skrevet af Jojo Moyes)
Daughter of the Burning City (skrevet af Amanda Foody)
Som stjerner på himlen (skrevet af Jennifer Niven)

#4.5 PICK BANDMATES USING FICTIONAL CHARACTERS
Jeg ville vælge Park fra Eleanor & Park, Charlie fra Perks of Being a Wallflower og Elise fra This Song Will Save Your Life, fordi de alle har virkelig god musiksmag. Både Park og Charlie på guitar, Elise på keyboard eller synthesizer, fordi hun har mega skills. Hannah fra Aftalt spil på den ene vokal. Jeg har af en eller anden grund en idé om, at Nine fra Lorien Legacies-serien ville være rigtig god på trommer, og han skulle også tage den anden vokal. Bas skulle varetages af Ridge fra Måske en dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.