Tag Tuesday: New Year

Til det første tag-indlæg i år, vælger jeg New Years Book Tag, som jeg har set hos en del bloggere efterhånden og som virker som den helt rigtige at starte ud med.
#1 How many books are you planning on reading in 2018?
Jeg har igen i år sat mit mål i Goodreads’ Reading Challenge til 100 bøger. Det havde jeg også i 2017 og selv om jeg på trods af alting kom langt over, har jeg valgt ikke at sætte et højere mål i år. Det skyldes især, at jeg de første fem måneder skriver speciale og jeg ved ikke, hvor meget læsetid, jeg får, til at læse andet end bøger og tekster og artikler til det. Derudover er anden halvdelen af året for mig lige nu et stort mysterium, for jeg ved endnu ikke noget om, hvad jeg skal, når jeg er færdig på universitetet, og derfor ved jeg heller ikke, hvor meget tid eller overskud, jeg får til at læse.
#2 Name five (5) books, that you didn’t get to read in 2017, but want to make a priority in 2018.
Jeg nåede slet ikke at læse alle de bøger, jeg gerne ville sidste år. Jeg tager de første fem, der falder mig ind, og det er kun på baggrund af, hvornår jeg har fået øje på dem i bogreolen.
Provinspis af Ditte Wiese. Den har stået på min liste superlænge og jeg fik fat i den til BogForum, og signeret den efter en virkelig spændende samtale med Ditte. Jeg skal helt sikkert finde tid til at læse den i år.
A Court of Mist and Fury og A Court of Wings and Ruin af Sarah J. Maas. Jeg læste den første sidste år og kunne egentlig godt lide den, og det var meningen, at jeg ville læse videre med det samme. Jeg ved ikke hvorfor det ikke skete.
Fornuft og følelse af Jane Austen. Det er mest den danske oversættelse, jeg gerne vil læse. Jeg er nemlig virkelig glad for bogen på engelsk, og efter at have læst den nye danske oversættelse af Stolhed og fordom, ser jeg frem til at læse denne her også.
The Hate U Give af Angie Thomas. Jeg har hørt så mange gode ting om denne her bog og købte den længe før sommerferien også. Og af uvisse årsager har den bare stået på min bogreol lige siden og jeg vil så gerne nå at læse den i år.
– Jeg reserverer den sidste plads til alle de bøger, jeg købte sidste år, for at færdiggøre serier. Og så ikke har fået læst endnu.
#3 What genre do you want to read more of?
Der er ikke en bestemt genre, jeg gerne vil læse mere af. Jeg vil gerne fortsætte med at læse meget fantasy, men med et speciale, der omhandler en af mastodonterne inden for den genre, kan det godt være, det bliver skubbet lidt til at begynde med. Jeg vil læse YA, NA og voksenbøger, klassikere og nyudgivelser og jeg vil allerhelst være ligeglad med, hvordan de bliver klassificeret.
#4 Name three (3) non-book related goals for 2018.
 Jeg laver seriøst sjældent nytårsforsætter. For jeg ved, at jeg ikke kan holde dem. Det fungerer ikke for mig at starte på en ny, magisk frisk start, bare fordi det er et nyt år. Og nytårsforsætter handler næsten altid om noget, man vil lave om. Jeg vil hellere sætte mål for mig selv, og det handler især om læsning, at skrive og så videre.
Jeg har to store mål for 2018 og de er begge to særdeles bog-relaterede, men de betyder begge to rigtig meget og fylder en del:
– Skrive mit speciale og aflevere det. Det lyder måske sært, men for mig er det en kæmpe stor ting. Det har været en lang process og jeg har været meget i tvivl om, hvorvidt kandidatstudiet egentlig var noget for mig. Men jeg er nået så langt og jeg er så stolt af mig selv for, at jeg ikke har givet op, da jeg for et år siden virkelig, virkelig gerne ville. Derfor er specialet et af mine store mål.
– Finde et arbejde. Helst noget litteratur eller bog-relateret, det er det, jeg helst vil arbjede med. Det er et stort mål for mig og fylder meget, for til sommer kommer jeg for første gang til at stå og ikke have nogen idé om, hvad jeg skal. Jeg ved bare, at jeg ikke skal i skole mere. Sådan ser det i hvert fald ud lige nu.
– Lær at sy. Jeg har lige så længe jeg kan huske, været irriteret over, hvor svært det er for mig at finde tøj, jeg kan passe og som sidder pænt. På det seneste har nydt godt af, at min mor er virkelig dygtig til at sy, men jeg vil rigtig gerne lære at gøre det selv, så jeg kan sy kjoler til mig selv. De behøver ikke være superkomplicerede eller fancy, men jeg ville elske at have mere tøj, der sad ordentlig på min langlemmede krop.
#5 Name a book that you have had forever, but still have to read.
Hvis jeg ser på mine bøger, jeg ejer, så er den, jeg har haft længst tid, som jeg ikke har læst endnu, Anne Brontës The Tenant of Wildfell Hall og det overrasker mig egentlig lidt. Jeg ved ikke, om jeg får læst den i år, men på et eller andet tidspunkt når jeg det nok.
#6 One word that you’re hoping 2018 will be?
Happy. Glad. Lykkelig. Hvad man vælger at kalde det, så håber jeg, at 2018 bliver fyldt med den glæde, 2017 endte med.
#7 Tag a friend!
Hvis I har lyst til være med, så må I hjertens gerne til. Jeg vil gerne tagge Marie og Camilla til at være med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.