
Blår (Silo #1) af Hugh Howey. Oversat af Nikolaj Johansen. Udgivet af DreamLitt i 2018, oprindeligt udgivet i 2011 med titlen Wool. Læst på dansk, originalsproget er amerikansk.

Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget DreamLitt.
I en ødelagt og giftig fremtid er de sidste rester af menneskeheden flyttet ned i en gigantisk silo under jorden, hvor lov og orden bliver strengt håndhævet. Sherif Holston, som trofast har opretholdt siloens love i årevis, forbryder sig en dag mod det største tabu af alle. Han beder om at komme udenfor.
Den skæbnesvangre beslutning sætter gang i en dominoeffekt af begivenheder. En usandsynlig kandidat bliver udpeget som hans afløser: Juliette, en mekaniker uden politiuddannelse, men med stor erfaring i at reparere maskiner. Juliette indser hurtigt, hvor dybt problemerne stikker. Indbyggerne vil snart blive konfronteret med det, som historien hidtil kun har antydet, og som de aldrig har vovet at hviske om: Revolution.
Blår er en spændingsfyldt, post-apokalyptisk thriller og første del af bestseller-forfatteren Hugh Howeys Silo-serie.
Når det kommer til Blår, er der virkelig kun en ting, jeg kan sige og det er ganske enkelt: læs den. Blår er en ret spændende blanding af dystopi og science fiction, og det hele dækker over et kæmpe mysterium. Det, der for alvor gjorde bogen så vild for mig var, at det på ingen måde var træls eller langtrukkent at læse den 616 sider lange bog. Det var utroligt svært at lægge den fra mig, da jeg først var gået i gang, også selv om jeg forsøgte at moderere min læsning til omkring hundrede sider af gangen. Alligevel endte jeg med at læse de sidste mange sider i en lang køre og det blev pænt sent. Der sker hele tiden noget nyt, og det er umuligt at forudsige, hvad der sker næst eller hvordan det hele hænger sammen. Når jeg troede, at jeg havde fanget noget, viste det sig alligevel, at jeg havde taget fejl og mine gæt var oftest forkerte. Nogle gange kan man måske tro, at det ville være irriterende at blive ledt til at gætte forkert igen og igen, men jeg nød det egentlig ret meget, fordi det ikke var uden grund, men godt tilpasset. Det var sjovt at forsøge, også selv om jeg på ingen måde havde set de forskellige twists komme.
Blår er en sindssygt spændende bog, der virkelig udstiller menneskets indre sider, både de gode og de dårlige. Hvordan mennesker opfører sig og reagerer, når de skal leve indespærret i en enorm silo generation efter generation. De små hints til fortidens radikalt anderledes verden, der minder mere om vores nutid, bragte også emnet omkring historie og det, vi efterlader til næste generation, på banen. Det lod til, i Blår, at alting er blevet fordrejet og tildækket under flere lag af løgne og derfor var det en fornøjelse at læse med, når de forskellige karakterer enten forsøger at afdække eller skjule siloens hemmeligheder.
Jeg tror, DreamLitt har fået fat i en virkelig god serie her, især hvis resten af serien lever op til det niveau, Blår har lagt. De 616 sider forsvandt mellem mine hænder og timerne fløj afsted mens jeg læste med i de mange karakterers historie. Det bliver spændende at se, hvad der sker næst. Selv om sidetallet er højt, synes jeg ikke, man skal lade sig afskrække af det. Det føltes ikke som 600 sider for mig, og historien er velskrevet i et tilpas tempo og med en spændende handling, der berører mange forskellige følelser. Nogle gange er oversættelsen lidt spøjs, men det kan lige så godt skyldes en spøjs formulering i originalteksten. Under alle omstændigheder vil jeg anbefale bogen til alle dem, der interesserer sig for science fiction romaner, dystopiske fremtidsbøger eller blot en god historie.