Specialesumpen

Sådan her ser min hverdag ud mere eller mindre hele tiden. Og har gjort den sidste måned. Jeg fatter ikke, at der er gået en hel måned uden at jeg har skrevet et eneste indlæg. Men sandheden er ganske enkelt, at jeg slet ikke har tiden til det. Eller overskuddet. Jeg sidder godt og grundigt fat i specialesumpen og kommer nok også til det resten af måneden. Det er længe siden, at jeg har læst en bog for hyggens skyld, det er kun blevet til meget få anmeldereksemplarer, nogle ligger endda stadig og venter på mig. Og en lydbog nu og da. For når jeg ikke sidder foran computeren og skriver og skriver for at nå at blive færdig med mit speciale, har jeg læst og læst en nærmest uendelig stak bibliotekslån. Og når jeg ikke arbejder på specialet (i det der ellers egentlig føles som døgndrift de sidste tre måneder), så er det ikke ligefrem læselysten, der er størst.

Jeg skal aflevere om en måned. Og jeg kan ærligt godt indrømme, at jeg glæder mig. De sidste tre måneder har været hårde, og selv om jeg ikke er blevet træt af Tolkien eller The Lord of the Rings, og har lyst til at læse bogen (igen igen!), så er jeg træt af at skrive speciale. Af at tænke i antal tegn og analyser og røde tråde og formalia. Men for nu klør jeg på, den sidste måned bliver intens, men jeg kan stadig godt lide projektet. Jeg vil bare gerne være færdig.

Hvis det lyder forvirrende, så er det fordi det er det. Alting er forvirrende, jeg har knap nok styr på ugedagene. Men så er det godt, at jeg er omgivet af en forstående og motiverende kæreste, støttende familie og en masse gode veninder, nogle der sidder i samme situation og har det på samme måde.

Egentligt er det her indlæg bare for at sige, at jeg ikke har glemt bloggen. Jeg har bare ikke særlig meget overskud til den lige nu, for jeg bliver nødt til at lægge fokus på min opgave for nu. Men jeg vender tilbage, når jeg har afleveret den 1. juni – og sovet i omkring 100 år.