Shadow and Bone (The Grisha #1) af Leigh Bardugo

Shadow and Bone (Grisha #1) af Leigh Bardugo. Udgivet af Henry Holt and Co. i 2017, først udgivet i 2012. Ebog lånt hos biblioteksappen Libby.
 
Surrounded by enemies, the once-great nation of Ravka has been torn in two by the Shadow Fold, a swath of near impenetrable darkness crawling with monsters who feast on human flesh. Now its fate may rest on the shoulders of one lonely refugee.
Alina Starkov has never been good at anything. But when her regiment is attacked on the Fold and her best friend is brutally injured, Alina reveals a dormant power that saves his life–a power that could be the key to setting her war-ravaged country free. Wrenched from everything she knows, Alina is whisked away to the royal court to be trained as a member of the Grisha, the magical elite led by the mysterious Darkling.
Yet nothing in this lavish world is what it seems. With darkness looming and an entire kingdom depending on her untamed power, Alina will have to confront the secrets of the Grisha…and the secrets of her heart.
 
Shadow and Bone har stået på min læseliste i ualmindeligt lang tid. Og jeg har virkelig ikke et godt svar på, hvorfor det har været sådan. Jeg har nærmest kun hørt positive ting om bogen fra på danske og udenlandske læsere og jeg havde en stærk fornemmelse af, at jeg ville være vild med bogen, ud fra hvad bagsideteksten fortalte mig. Og alligevel har det taget mig lang tid at komme i gang. Men altså, da jeg så startede på bogen, så endte jeg også med at binge-læse hele trilogien i løbet af få uger med største fornøjelse.
 
I Shadow and Bone bliver vi introduceret til en verden, der på mange måder minder om vores egen og alligevel er meget, meget anderledes. Jeg fik en meget østeuropæisk følelse af Ravka og dets folk, deres eventyr og folketro mindede mig om Rusland og det iskolde Sibirien og det blev alt sammen understreget af sproget. Ikke at de taler russisk eller noget, men der er ord og udtryk, endda navne, der bliver brugt af indbyggerne i Ravka, der rent sprogligt mindede mig om de østeuropæiske sprog. Det er virkelig gennemført og Bardugo skriver enormt stemningsfyldt, så det føltes lidt som at læse en eller anden gammel, overleveret fortælling fra det østlige Europa. Samtidig fik jeg en ret skandinavisk eller vestlig fornemmelse af henholdsvis Fjerdan og Kerch, og middelhavsstemning fra Shu Han. Jeg siger ikke, at det er et en-til-en forhold mellem dem, men det var den fornemmelse, jeg fik igennem denne her bog og de ting, man fik at vide om de forskellige dele af Bardugos univers. Worldbuilding er rigtig vigtigt i fantasybøger og jeg er nødt til at sige, at Bardugo gør et bedre job end mange andre, jeg har læst. Ganske vist er Shadow and Bone den første bog i serien og derfor skal der lige nogle ting på plads, som først bliver udpenslet senere, men jeg havde ikke svært ved at forstå geografien eller magi-systemet. Sidstnævnte var der også en oversigt over i starten af bogen, og det var ret handy at kunne se hvad de forskellige ”klasser” af Grisha hedder. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår hvordan deres evner fungerer, for det er ikke ret meget vi ser til selve træningen og hovedpersonen Alina er lidt at et særtilfælde.
 
Apropos Alina, så er karaktererne i denne her bog simpelthen så gode. Ikke at de alle sammen er gode, men selv de onde karakterer er godt skrevne og fungerer. Jeg kunne godt blive ret irriteret på Alina over hendes længsel efter at tingene skulle blive som før og hendes tøven med at acceptere sine evner og at det nødvendigvis betyder ændringer, men ikke mere end at jeg forstod hvorfor hun var bange. Bange for at miste den eneste familie, hun har kendt. Jeg var overraskende ligeglad med Mal, men jeg kunne godt lide de to sammen, ikke decideret som par men som partnere i deres forsøg på at redde Ravka fra en tyran. Jeg bliver nødt til at nævne Genya, som endte med at være noget af en overraskende personlighed, på mere end en måde. Jeg vil helst ikke spoile hvad der sker, men en ting er sikkert, den ellers oversete Genya ender med at betyde rigtig meget. The Darkling er fascinerende og ondskabsfuld, og mit største problem med bogen var, at Alina faldt for hans skuespil uden rigtig at gøre modstand, for det gjorde jeg aldrig rigtig selv. Selv om det ikke var alle detaljer, jeg havde regnet ud, da det kom til en stor afsløring, der for alvor sætter gang i Alinas historie, så kom den overordnede afsløring slet ikke bag på mig og det betød lidt, at jeg følte at forklaringen blev for lang, og at den var mere for at udpensle det totalt over for en læser, der ikke behøvede det. Jeg skal ikke kunne sige om alle har det sådan, men jeg følte det var lidt for langtrukken.
 
Som sagt, så har jeg allerede læst hele trilogien og jeg vil derfor anmelde resten af serien i løbet af sommeren. Jeg kan virkelig anbefale denne her bog, der er et helt unikt stemningsfyldt fantasyunivers med interessante karakterer og et magi-system, der for mig var forfriskende anderledes og ikke mindst måden, de forskellige evner bliver opfattet på. Shadow and Bone er umuligt at lægge fra sig og fantasy af bedste skuffe.
 

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.