Death Note III (Death Note #5-6) af Tsugumi Ohba

 
Death Note III (Death Note #5-6) af Tsugumi Ohba. Tegnet af Takashi Obata og oversat af Alexis Kirsch. Udgivet af VIZ Media  LLC i 2011, først udgivet i 2003. Læst på engelsk, originalsproget er japansk.
Læs mine anmeldelse af de første to bøger her: Death Note I og Death Note II.

Light Yagami is an ace student with great prospects–and he’s bored out of his mind. But all that changes when he finds the Death Note, a notebook dropped by a rogue Shinigami death god. Any human whose name is written in the notebook dies, and now Light has vowed to use the power of the Death Note to rid the world of evil. Will Light’s noble goal succeed, or will the Death Note turn him into the very thing he fights against?
Den tredje volume af mangaen Death Note var lidt af en blandet fornøjelse for mit vedkommende. En del af historien fokuserer nemlig på en masse højtrangerede forretningsfolk, der mødes i deres hemmelige mødelokale og diskuterer Kira, men på en helt anden måde end Light. Disse folk, som jeg vil kalde Yotsuba-gruppen, diskuterer hvordan de kan udnytte af en af dem – de ved ikke præcis hvem af dem – har fået Kira’s kræfter og hvordan de kan bruge det til at fremme deres eget firma og mere eller mindre blot deres egen finansielle profit. Problemet med disse afsnit er, at de sænker farten alt for meget for mit vedkommende og selv om det bestemt er et spændende sideplot, som sikkert ender med at få større indflydelse end det har lige nu, så interesserede det mig ikke nær så meget som Light og L’s mentale skakspil for at afsløre Kira eller undgå at blive afsløret som Kira.

Den del af historien er til gengæld vanligt indviklet og lidt af et puslespil at følge med i. Det var underligt at læse her i blad 5 og 6, hvor Light giver Ryuk en mystisk ordre om at få notesbogen væk og jeg kan ikke finde ud af om Light derefter foregiver at han ikke er Kira eller om han virkelig ikke længere har nogen erindring derom. Det gjorde det lidt udmattende at følge med, fordi jeg hele tiden tænkte på om han spillede skuespil eller ej. Til gengæld er jeg vild med hvordan Light og L’s del af historien mere eller mindre bare udspiller sig i det samme rum. Fordi det er et tankespil, og fordi de stadig skjuler sig, er der ikke meget af handlingen, der foregår uden for hotellet. Det er faktisk mest Misas del af historien, der bevæger sig uden for hotellet nu og da, og jeg blev ret glad for at se, at hun har fået en lidt mere betydelig rolle i denne bog frem for den irriterende pyntedukke-rolle, hun blev reduceret til efter sin introduktion i sidste volumen.

Jeg kunne dog godt savne Ryuk og gensynet med Rem er ikke helt nok. Fordi en stor del af denne volume handler om Yotsuba-gruppen, var jeg ikke nær så opslugt af historien, til trods for den fortsatte flotte tegnestil fra Takashi Obata. Jeg håber lidt, at den ret vilde slutning betyder at Yotsuba-plottet bliver flettet meget mere ind i Light og L’s søgen efter Kira og L’s sande identitet og at jeg får Ryuk at se igen inden længe. Jeg håber lidt, at Light bare spiller skuespil, for jeg kunne godt lide de første blades portrættering af en idealist, der langsomt bliver beruset af magten og går for langt. Death Note III ender derfor med at være den volume, jeg har været mindst investeret i ind til videre og jeg håber på at historien vender tilbage til sit karakteristiske skakspil og mind games.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.