Tag Tuesday: Avatar: The Last Airbender

Dagens tag er kreeret af A Clockwork Reader, og tager sit udgangspunkt i Nickelodeon-tegneserien Avatar: The Last Airbender. Jeg vidste, at jeg ville besvare det her tag med det samme, jeg så det, for jeg er stadig den dag i dag ret så vild med serien. Spørgsmålene er delt op efter de 4 elementer og derefter knytter de sig til forskellige karakterer eller deres historie. Ingen bøger kom til skade under optagelserne (kun lidt våde, desværre!).
Water.
Sokka and Katara: Best sibling relationship.
Min første indskydelse er Weasley-søskende fra Harry Potter. Det er en kæmpe søskendeflok med mange forskellige personligheder, men de er alle sammen (også Percy, den popøse idiot) ret interessante personligheder og jeg kan ikke forestille mig noget bedre end at vokse op med så mange personer omkring en, der elsker en.
Yue: Favourite pair of star-crossed lovers.
Generelt er jeg ikke den store fan af den trope, så jeg er lidt på bar bund med hensyn til, hvem jeg skal vælge. Jeg kan faktisk kun komme i tanke om Romeo og Julie og dem er jeg ikke engang særlig stor fan af.
Blood Bending: A book with a disturbing/unsettling concept.
Jeg har ikke læst den endnu, men den er på min alt for ambitiøse juli læsestak, og det er Matilda af Mary Shelley. Bogen handler om en ung pige Matilda, hvis far forsvinder efter hendes mor dør da hun er ganske lille. Da faren vender tilbage er Matilda 16 år gammel og han forelsker sig i hende. Som sagt har jeg ikke læst den, så jeg ved ikke hvad der sker eller hvordan den ender, men beskrivelsen alene er for mig mere ubehagelig og forstyrrende end den mest uhyggelige monsterhistorie. Den minder mig om Vladimir Nabokovs Lolita, der også fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen på den klamme måde.

Eath.

Toph: A character who’s strength surprised you/or surprised the other characters in the book.
Det åbenlyse svar ville være Alina fra Leigh Bardugos Grisha-trilogi, hvis evner ikke kun overrasker hende selv, men også mere eller mindre alle andre karakterer i serien, eller måske Juliette fra Shatter Me-trilogien, men hendes evner er ikke en decideret overraskelse, da det allerede bliver afsløret på forsiden af bogen – men hendes styrke overraskede mig. Ikke styrken af hendes evner, men styrken af hendes mentale helbred, der har været voldsomt ved at smuldre i løbet af den tid, hun har siddet i fangeskab. Men mit endelige svar er Ruby fra Darkest Minds-trilogien, for både hendes evner og hendes mentale styrke overraskede mig og andre karakterer og jeg kunne virkelig godt lide at følge med i hendes konstante kamp for ikke at lade sine evner tage overhånd og gå for langt.
The Tales of Ba Sing Se – best short story/poetry collection.
Amanda Lovelaces the princess saves herself in this one uden tvivl. Jeg skal virkelig have læst hendes nyeste digtsamling også snart.
Kioshi Warriors: Best warrior character.
Jeg blev nødt til at gå lidt tilbage, men så sprang en titel i øjnene på mig og jeg ved, hvem det er. Arya Stark fra A Song of Ice and Fire. Hendes historie fra lille umulig pige, der nægter at opføre sig som en dame, til en snigende, enormt dygtig kriger er helt klart mit svar.

Fire.

Zuko: Best redemption arc/a redemption arc that should have happened.
Jeg ved ikke helt om det er en decideret redemption, om han faktisk gør tingene gode igen og opvejer sin tidligere opførsel, men jeg vil sige Ron fra Panteon-sagaen. Til at begynde med er han en bølle og lidt af en idiot, men han får lov til at udvikle sig og blive mere end en komplet nar. Selv om han stadig er lidt af en nar.
Iroh: Wisest character.
Jeg ville ønske, jeg kunne sige Iroh selv. Men jeg vil nok sige, at det er en karakter som Gandalf fra The Lord of the Rings. Eller Sam Quintana, Dantes far i Aristoteles og Dante, der har en eller anden tavs visdom. Han og de andre forældre blander sig ikke specielt meget i deres børns liv, i hvert fald ikke mere end hvad man kan forvente af omsorgsfulde forældre, men jeg har hele tiden en fornemmelse af at han ser mere end han giver udtryk for.
Azula: Best downfall.
Det må være en af de bøger, jeg senest har læst, nemlig Xifeng fra Forest of the Thousand Lanterns af Julie C. Dao. Sagen er bare den, at det downfall ikke har fundet sted endnu, for bogen handler om Xifengs rejse mod at blive kejserinde og det er kun starten på en serie baseret på eventyret om Snehvide. Men jeg glæder mig mærkværdigt til det.
Air.
Appa: Favorite fictional animal.
Jeg holder stadig så utroligt meget af Crookshanks fra Harry Potter, og ærgrer mig over at han ikke er lige så meget med i filmene som i bøgerne.
Aang: Purest cinnamon roll.
Min første indskydelse er Kenji fra Shatter Me-trilogien, jeg ved ikke om jeg vil kalde ham en decideret cinnamon roll (internetudtryk for en karakter, der er sød og nuttet og all-around vidunderlig og dejlig karakter, der ikke gør nogen ondt). Men han er sådan en god ven og en af mine yndlingskarakterer.
Avatar state: A stubborn character/a character that struggles letting go.
Jeg kunne starte med at sige Alina Starkov fra Grisha-serien igen. Faktisk tror jeg, at det vil være mit svar, for hendes desperate klyngen til visse ting er det, der sætter historien i gang på en meget langsom måde. Og det fortsætter langt det meste af serien.
Da jeg ikke rigtig er sikker på, hvem der kunne være interesseret i at besvare det her tag, vil jeg ikke tagge nogen direkte – men hvis du har lyst til det, må du meget gerne sende mig et link til din besvarelse, så jeg kan læse dem – eller bare besvare nogle af spørgsmålene i kommentarfeltet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.