“There are only two reasons a non-seer would see a spirit on St. Mark’s Eve,” Neeve said. “Either you’re his true love . . . or you killed him.”
It is freezing in the churchyard, even before the dead arrive.
Every year, Blue Sargent stands next to her clairvoyant mother as the soon-to-be dead walk past. Blue herself never sees them—not until this year, when a boy emerges from the dark and speaks directly to her. His name is Gansey, and Blue soon discovers that he is a rich student at Aglionby, the local private school. Blue has a policy of staying away from Aglionby boys. Known as Raven Boys, they can only mean trouble.
But Blue is drawn to Gansey, in a way she can’t entirely explain. He has it all—family money, good looks, devoted friends—but he’s looking for much more than that. He is on a quest that has encompassed three other Raven Boys: Adam, the scholarship student who resents all the privilege around him; Ronan, the fierce soul who ranges from anger to despair; and Noah, the taciturn watcher of the four, who notices many things but says very little.
For as long as she can remember, Blue has been warned that she will cause her true love to die. She never thought this would be a problem. But now, as her life becomes caught up in the strange and sinister world of the Raven Boys, she’s not so sure anymore.
Det er ved at være på tide, at jeg får anmeldt The Raven Boys, for det er anden gang jeg læser bogen. Og jeg er lige så vild med den som første gang. Det er langt fra den første bog, jeg har læst af Maggie Stiefvater, men det er uden tvivl, at jeg kan sige, at the Raven Cycle er min yndlingsserie af hende. Jeg har gået i gang med at læse bøgerne igen, da jeg stadig mangler at læse den fjerde og sidste bog, og det efterhånden er flere år siden, at jeg lånte de første på biblioteket. Denne her gang har jeg hørt den som lydbog og det fungerede faktisk virkelig godt for mig. Oplæseren Will Patton har en dejlig stemme at lytte til og han formår at nuancere den nok til, at de mange forskellige personer får deres egen stemme.
For der er virkelig mange personer at holde styr på i denne her bog. De fem hovedpersoner, der udgør kernen af historien er Gansey, Ronan, Noah og Adam, de fire titulære Ravnedrenge og Blue Sargent. Og en af de ting, der slog mig, da jeg genlæste bogen, var, at Stiefvater gør et godt job med hensyn til at udpensle sine karakterer, Ganseys ret pudsige personlighed skinner tydeligt igennem i sproget, den måde han taler forskelligt på, alt efter hvad situationen kræver, ligger i de små detaljer. Ronan er ud ad til ret indelukket og nærmest fjendsk over for dem han møder, men fordi Stiefvater gør noget ud af også at vise ham sammen med de mennesker, han faktisk har lukket ind bag sin facade, er det ikke svært at se forbi den totalt ligeglade type, der hader alt og alle, er ligeglad med sin fremtid og eventuelt ansvar og se, at der er meget mere i ham end det. Desværre irriterer Adam mig rigtig meget i denne her bog, han går hele tiden rundt og føler sig uretfærdigt behandlet og tillægger især Gansey motiver, jeg ikke kan forestille mig at han har. Adam er nemlig i modsætning til sine venner ikke rig og har faktisk en del problemer at slås med, men er så fast besluttet på at klare alting selv og efter sit eget hoved, at han ikke kan tage imod hjælp og især ikke fra sine venner. Blue bliver lidt glemt i mængden, hvilket jeg synes er super ærgerligt, for jeg kan ret godt lide hendes karakter, men i den tætte gruppe, som Ravnedrengene til trods for deres mange forskelle udgør, er det som om at Stiefvater lidt har glemt hende til fordel for at udvikle drengene.
Præcis lige som første gang, jeg læste bogen, så kommer den ”kun” op på 4 hjerter, fordi jeg synes plottet er lidt for ustruktureret og det er tydeligt, at denne her bog bygger op til en serie. Det ufokuserede plot betyder, at jeg i perioder endte med at kede mig lidt, fordi jeg ikke kunne se, hvad det skulle føre til. Omvendt, når plottet rettede op igen og Stiefvater væver sagnkonger, sysnke evner, spøgelser og meget andet sammen til en mere sammenhængende historie, så er jeg totalt hooked. Stiefvaters skrivestil er ret speciel og det er for mig ret unikt til denne her bog, for det er en helt anden oplevelse, end de andre serier, jeg har læst af hende. Sproget er sigt og beskrivende og der er en specielt stemning i bogen, som jeg har svært ved at finde det rigtige ord for. Det føles på en eller anden måde magisk. Samtidig sker der nogle ret overraskende ting undervejs, jeg bliver stadig lige rørt at Noahs historie og hvordan den hænger sammen med Ganseys besættelse af den døde, walisiske sagnkonge Glendower og selv om Adam irriterer mig, så kryber han og hans historie ind under huden på mig i løbet af bogen og jeg kan godt forstå, at han har et enormt behov for at være selvstændig og hvorfor det nogle gange, desværre, går ud over hans venskab med især Gansey, der ganske enkelt ikke kan lade være med at hjælpe.
Jeg er slet ikke i tvivl om, det The Raven Boyser en af mine yndlingsbøger og selv om det er 3 år siden, jeg har læst den sidst, er min kærlighed til karaktererne ikke blevet mindre. Bogen er sidenhen kommet på dansk, jeg har ikke selv læst den, men jeg ville især være interesseret i, hvordan sproget virker på dansk, for der er noget ret specielt over det på engelsk. The Raven Boyser starten på en spændende serie med fascinerende karakterer, en lidt forvirrende historie her til at begynde med og en skrivestil, der fejede benene væk under mig.
Comments