

But no matter how lifelike they may seem, her illusions are still just that—illusions, and not truly real. Or so she always believed…until one of them is murdered.
Desperate to protect her family, Sorina must track down the culprit and determine how they killed a person who doesn’t actually exist. Her search for answers leads her to the self-proclaimed gossip-worker Luca, and their investigation sends them through a haze of political turmoil and forbidden romance, and into the most sinister corners of the Festival. But as the killer continues murdering Sorina’s illusions one by one, she must unravel the horrifying truth before all of her loved ones disappear.

Selve universet er lidt mystisk, for der er meget lidt eksposition. Det fungerer virkelig godt, fordi den slags typisk er med til at sænke plottet alt for meget, men nogle gange var det lidt forvirrende, når de omtalte fortidens ledere af festivalen og en masse gamle krige og stridigheder, når man ikke rigtig havde noget konkret at forholde sig til. Men som læser blev jeg hurtigt vant til det og det viste mig at der var en dybe i universet, at der var andre historier i denne her verden end mysteriet om hvem der myrder Sorinas illusioner.
Apropos illusionerne, så er jeg vild med dem. Det med at de ikke rigtig er levende personer, men nærmest er det alligevel var ret tankevækkende, men mest af alt elskede jeg dem, fordi de virkelig har deres egne personligheder, der adskiller sig meget fra hinanden og jeg holdt af dem alle for deres forskelligheder. Det var nemt at se hvem det var, Sorina havde ønsket sig, når hun fandt på dem og da det bliver afsløret hvorfor og hvordan de bliver myrdet, føltes det så hjerteknusende at se Sorina opdage, hvordan tingene ikke er, som hun altid har troet. Det med, hvem der myrder illusionerne, det kom virkelig bag på mig. Jeg havde overhovedet ikke set det komme og jeg var først skeptisk, men af en plot twist-slutning at være, er det en virkelig god en. Det fungerer og det sætter mange af de ting, der sker, i et nyt lys.
Alt i alt er Daughter of the Burning City en bog, som jeg blev meget glad for at jeg har stiftet bekendtskab med, for jeg er ikke helt sikker på, at den ville have været på min radar, hvis ikke jeg havde fået det i en FairyLoot boks. Så jeg håber, at der kommer mere omtale til bogen og at den måske en dag i fremtiden er at finde på de danske hylder. For det er en både morsom og alvorlig historie, med ret mange finurlige karakterer og et atmosfærisk sprog, der passer perfekt til denne ret mystiske og frem for alt anderledes verden, som Sorinas festival er.
