Er du okay, Nanna? (Okay #4) af Anika Eibe

Er du okay, Nanna? (Okay #4) af Anika Eibe. Udgivet af Tellerup i 2017. 216 sider.

Læs mine anmeldelser af alle de foregående bøger her: Er du okay, Marie?, Er du okay, Fie?, og Er du okay, Matthias?

Efter de første bøger i serien, var jeg ret spændt på, hvad Nannas historie ville bringe til universet. Dels fordi det er den første bog, der går lidt tilbage i serien, og også handler ret meget om Marie og Daniel fra den første bog og hvis man har læst min anmeldelse af den bog, så ved man, at jeg ikke var helt solgt p den meget åbne slutning, der mest af alt føltes ufærdig. Men Nannas historie er bestemt også hendes egen og jeg må indrømme, at jeg var ret glad for den. Også selv om jeg ikke er særlig vild med den måde, den fremstiller nogle af de andre karakterer.

En af de første ting, denne her bog tager op, er mobning, præcis som i den første bog i serien, men for Nanna er det ekstra slemt, for efter Marie har mødt Daniel, er hun også helt alene. Og i den forbindelse tager Eibe fat i et emne, jeg tror ikke kun er relevant for teenagere, men for alle aldersgrupper; hvad der sker med et venskab, når en af parterne indgår i et nyt romantisk forhold, og hvordan det kan være svært for begge parter at finde ud af, hvordan venskabet så skal være. Jeg kunne rigtig godt lide Nannas mor, den første voksne der for alvor er en positiv tilstedeværelse i serien (nb. så er det længe siden jeg læste Matthias’ historie, men jeg mener hans mor også er en positiv tilstedeværelse). Der er slet ikke nok af dem i ungdomsbøger generelt og en af de ting, der gjorde hende sådan en fryd er de råd hun giver om venskab og forandringer. Selv om jeg som læser var klar over, at hun manglede noget helt essentiel viden omkring selve Marie, Nanna, Daniel og Leon-situationen, så var hendes råd alligevel super spot on og mega relevante. Jeg ville ønske, jeg havde fået dem, da jeg selv var teenager, for jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg har følt det lige som Nanna.

Den anden side af Nannas historie er forholdet til Leon og det tager ikke specielt lang tid, før det går op for læseren, at der er noget helt galt med Leon. Og det andet tema i Nannas historie kan vidst bedst beskrives som kontrol eller vold i et parforhold. Det er aldrig okay, aldrig, aldrig aldrig. Og det ved Nanna godt, så man kunne være bange for, at læseren ville blive totalt frustreret med hende. Men endnu en gang skriver Eibe fantstisk og er i stand til at skrive det sådan, at man forstår hvordan det er svært for hende at finde ud af hvad hun skal tro på og  hvad hun skal gøre. Især fordi hun langt hen ad vejen ikke har nogen at betro sig til, og selv når hun gør, er det svært for hende at acceptere det, de siger, selv om hun ved at der er noget galt. Det er en delikat situation og jeg beundrer Eibe for at tage den op og skrive det på et plan og en måde, så det henvender sig til alle. Jeg er faktisk på nippet til at sige, at dette her er min favorit i serien ind til videre, den er ærlig, den er fuld af følelser, der er lidt humor og meget alvor, den taler ikke nedsættende til sin læser eller om sin hovedperson og frem for alt, er den velskreven og let at læse. Jeg kan ikke anbefale den her serie nok.