Da Anne begynder at arbejde som lærer, får hun for alvor testet sin tålmodighed og karakterstyrke. Hun får til opgave at undervise både de søde og ikke mindst de uopdragne unger fra Avonlea, hvis forældre holder hånden over dem og ikke helt kan forstå Annes metoder. Samtidig kommer Anne til at blande sig i et gammel pars forhold, finder to nye forældreløse børn på Grønnebakken og undrer sig over Gilbert Blythes mærkværdige opførsel… Der er nok at se til for Anne!
Anne bliver lærer er den anden bog i serien om den forældreløse, rødhårede Anne, og på mange måder minder den virkelig om den første bog. Anne ligner sig selv, hun er stadig dagdrømmende og besidder en kraftfuld fantasi, men hun er også blevet ældre. Det ændrer ikke på hendes livsmod og den måde hun kaster sig over projekter med ihærdig iver, for eksempel forskønnelsen af byen Avonlea, som hun og flere andre unge forsøger at få sat i gang, til trods for misbilligende blikke fra de ældre borgere. Det helt store afsløres dog allerede i titlen, i denne her del af hendes liv bliver Anne lærer og over de næste to år, som bogen forgår over, underviser hun i sin gamle skole i Avonlea. Det bringer naturligvis en helt masse nye udfordringer til Annes liv, og det bliver ikke nemmere af at Annes viljestyrke bestemt ikke er blevet mindre med alderen. Det betyder mere end et sammenstød med forældre og elever i skolen, hvor Anne må stå fast på sine principper.
Men en af de ting, der måske har ændret sig selv, er at Anne er i stand til at se sig selv i et lidt andet lys. Den utrolige forfængelighed, som hun led under i den første bog, er knapt så udtalt nu, og selvhøjtideligheden dermed også. I Anne bliver lærer er kærligheden et større tema, blandt andet møder Anne og hendes veninde en ældre dame i et faldefærdigt gammelt hus lidt afsides fra Avonlea, og det viser sig at kvinden har en nær forbindelse til en af Annes elevers far. Samtidig har Anne og Marilla fået en ny nabo, en mærkværdig mand, ungkarl, ret trodsig uanset hvad man prøver at snakke om, og forholdet mellem dem starter ikke ud på den bedste måde. På Grønnebakken kommer der to nye forældreløse børn, efter at en af Marillas veninder dør og hendes bror ikke kan tage sig til dem. De to børn og meget forskellige og jeg kom til at holde af dem på præcis samme måde som jeg holdt af Anne til at starte med. Forhåbentlig vender de tilbage i den næste bog i serien, sådan at jeg kan få mere af dem at se, og de kan få lov til at udvikle større personligheder end den stille pige og den uartige dreng.
Sidst men ikke mindst er det måske også endelig ved at gå op for Anne, at der også er plads til kærlighed i hendes eget liv, og jeg må sige, at det på ingen måde kommer bag på mig, hvem hun begynder at få øjnene op for. Anne og Gilberts forhold er kommet langt siden han på Annes første skoledag ret hende i håret og kaldte hende en gulerod, og det er så fint at læse om. Også selv om det ikke er noget, der bliver fortalt ret meget om.
Selv om jeg nød bogen, havde Anne bliver lærer ikke helt den samme magiske følelse for mig, som den første bog havde. Jeg har svært ved at sætte fingeren på hvad det er, men jeg tror det har noget at gøre med at Annes fantasier ikke på samme måde fylder bogen som de gjorde i den første bog. Alting går meget hurtigt, og det er faktisk ikke ret meget man får at vide om Anne som lærer, hvilket jeg fandt ret mystisk. Historien begyndte at føles overfladisk, og selv om jeg godt kan lide Anne og de mange andre karakterer lige så meget som før, så følte jeg i sidste ende, at jeg savnede et eller andet unavngivet element i fortællingen. Det skal ikke lyde som om jeg ikke kunne lide bogen, for det kunne jeg uden tvivl, og jeg glæder mig til at følge med i Annes videre eventyr. Det bliver ikke kedeligt, det er jeg sikker på.
Nu hvor jeg er ved det, er der så nogen der ved, om resten af Anne-bøgerne også kommer i disse virkelig flotte udgaver? Jeg vidste nemlig ikke, at der faktisk er 8 bøger om Anne fra Grønnebakken, og ind til videre er det vidst kun disse tre første, der er i denne udgave.
Comments