Vores hovedperson Jacob er en typisk teenager, og mener selv, at der ikke er noget specielt ved ham. Det er der derimod ved hans farfar, der hele livet har været Jacobs idol. Farfar Abraham har siden Jacob var helt lille fortalt ham historier om monstre og børn med mageløse, overnaturlige evner, der pirrede den lille drengs fantasi på det utroligste. Men selv da han blev ældre og forstod mere om farfarens forældreløse opvækst og flugt under jødeforfølgelsen i Polen under Anden Verdenskrig, og historierne derved får en anden betydning, er Jacob fascineret. Men måske stærkt påvirket af sine forældres holdning begynder han også at skubbe farfaren lidt til side, og tror ikke længere på meget af det, han siger.
Ind til den dag farfaren ringer i vild panik og taler om nogen, der forfølger ham, og Jacob samme aften finder ham død. Det bliver starten på en storslået rejse for Jacob, dels for at finde ud af mere om farfarens fortid, men Jacob havner midt i det, han troede var en historie, omgivet af de børn han har hørt historier om siden han var helt lille. Året er 1942, Anden Verdenskrig raser i det meste af verden og for at beskytte sig mod de, der vil dem ondt, har Miss Peregrine skabt et tidsloop, hvor børnene lever den samme dag igen og igen, uden for fare både fra monstre og krigen. Men Jacobs tilstedeværelse betyder også en stor forandring i de sælsomme børns liv, og før de ved af de bliver de alle sammen kastet ud af deres komfortzone på jagt og på flugt. For farfar Abrahams monstre er virkelige og de er på jagt efter Jacob og de andre børn.
Derfra bliver man altså nødt til at læse bogen selv, for jeg vil ikke spoile noget. Hvis man har set filmen, kan jeg virkelig anbefale man læser bogen i stedet for, der er mange ting, der ikke giver mening på samme måde som det gør i bogen, hvis man kun har set filmen. En af de ting jeg virkelig godt kan lide ved Ransom Riggs bøger er hvordan de kombinerer ord med billeder. bogen er fyldt med disse gamle, sort/hvid fotografier, der spiller en stor rolle i historien. Billederne er fundet i private samlinger, loppemarkeder og lignende og jeg kan ikke huske, om han har fundet billederne først og bygget historien ud fra dem eller om de har givet inspiration, men ikke decideret grundlag for historien. De forskellige fotos i den første bog er af de forskellige karakterer og de tilføjer en del af den spooky stemning, der stadig findes i bogen efter flere læsninger. Jeg har også hørt bogen som lydbog, hvor man selvsagt ikke kan se billederne og jeg savnede dem faktisk mere end jeg regnede med.
Jeg har svært ved at beskrive denne her bog rigtigt, for Ransom Riggs skriver på en ret specielt måde, og bruger ordene til at skabe en stemning, der er ret unik for hans bøger. Hver gang jeg har læst bogen, er jeg blevet opslugt af historien og de forskellige beskrivelser af tågeklædte øer, nedbrudte huse, sumplignende områder og mest af alt både gode og onde karakterer. Beskrivelserne af hvordan “wrigths” og “hollowghasts” ser ud er som taget ud af et mareridt, og på den anden side er børnenes specielle evner beskrevet med forundring og skøn fantasi. Jeg er faktisk ikke specielt vild med Jacob som hovedperson og finder ham meget af tiden ret egoistisk og irriterende, men jeg elsker bogen så højt for det farverige, uhyggelige sprog og de mange sælsomme børn. Det er for mig dem, der redder denne her bog, og de er så fascinerende at læse om, så forskellige.
For mig er det her en bog, og serie, jeg altid får lyst til at vende tilbage til om efteråret, når bladende på træerne begynder at blive orange og røde, og det bliver koldere og måske endda tåget. Det er ganske enkelt en vidunderlige efterårsbog. Den er hyggelig at læse, og tilpas spooky uden at blive uhyggelig. Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children er fyldt med historier i ord, historier i billeder, flotte beskrivelser og finurlige karakterer. Hvis man mangler noget efterårsferielæsning, vil jeg foreslå man forsvinder ind i Ransom Riggs’ fantastiske historie.
Comments