The House at Pooh Corner (Winnie-thePooh #2) af A. A. Milne

The House at Pooh Corner (Winnie the Pooh #2) af A. A. Milne. Illustreret af E. H. Shepard. Udgivet af Egmont i 2016, først udgivet i 1928. 210 sider.
Jeg har anmeldt den første bog om Peter Plys her: Winnie-the-Pooh.

A.A Milne renowned worldwide as the creator of Winnie-the-Pooh and his forest friends. Endearingly portrayed by E.H Shepards’s original line drawings, Winnie-the-Pooh has become a very famous bear, loved by generations of children.

Join Pooh and his friends for more delightful adventures in the Hundred Acre Wood: from building a house for Eeyore and finding a Wolery for Owl, to playing Poohsticks and trying to unbounce Tigger!

Den anden bog om Peter Plys’ eventyr i Hundredmeterskoven er faktisk en smule skuffende for mit vedkommende. Jeg forelskede mig fuldstændig i den første bog, der var lidt lige som at læse en barnlig drøm. Der var noget naivt og magisk over bogen og jeg læste det samme eventyr som jeg så som barn.

Sådan var det ikke rigtig med den næste bog i serien. Jeg kunne godt genkende flere af eventyrerne, blandt andet fra de forskellige Disneyfilm, men også efter Peter Plys-serien. Men bogen som helhed virkede mere rodet end den første bog. Jeg manglede lidt den klare rammefortælling fra den første bog, hvor fortælleren fortæller eventyrene til Christopher Robin, der lejlighedsvist bryder rammen og ind i historien. Det sker skam også i bogen her, men at læse bogen føltes mere som at læse forskellige historier sat sammen uden en sammenhængende historie. Det er svært at forklare præcist, men det var som om bogen ikke var en helhed på sammen måde som den første bog og det ærgrede mig ret meget.

Når det så er sagt, så var jeg stadig helt opslugt af universet og de mange små historier om Peter Plys og hans venner, der illustrerer sider af deres karakterer som er både finurlige og morsomme, og de appellerer klart til den yngre læser, der nok vil finde karaktererne endnu mere fascinerende. Jeg kan godt lide at de forskellige dyr er mangesidet og komplekse. De er hyggelige at læse om, og jeg nød det selv om det føltes ret fragmenteret.

Jeg kan ikke forestille mig andet end at børn vil være vild med denne her bog, de vil ikke lede efter den samme rammefortælling som jeg gjorde og karaktererne er lige så elskværdige og magiske at læse om, som de altid har været. Fortællingerne om Peter Plys emmer stadigvæk af magi, fantasi og en barnlig naivitet, der gør dem til det unikke univers, det er. De er lette at læse og E. H. Shepards illustrationer er så fine, og så enkle og man behøver ikke mere end det for at forestille sig Peter Plys og de andre beboere i Hundredmeterskoven.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.