Endnu en gang er det tid til et book tag, og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at besvare det her tag. Jeg faldt over det ved et tilfælde, mens jeg sad og så en lang playliste af BookTube-videoer, og da jeg er i gang med at genlæse serien for at have den i frisk erindring til den nye og fjerde bog, så var det ikke særlig svært at vælge, at jeg i dag vil besvare JesseTheReaders Peculiar book tag. Det er inspireret af karaktererne og dele fra den første bog, og jeg synes det er helt perfekt. Jeg har selv oversat spørgsmålene. Hvis man kun har set filmen, vil jeg dog lige sige, at jeg ikke har skrevet forkert, i filmen har de byttet om på Emma og Olives evner (og gjort Olive en hel del ældre, hvilket jeg ikke forstår) og tagget er kun baseret på bogen.
Abandoned house: en bog, du gav op på, men valgte at give en chance til og endte med at elske.
Jeg har fortalt historien før her på bloggen, men sådan gik det faktisk med det, der i dag er min yndlingsbog. Jeg gav op på den første Ringenes Herre bog i dansk oversættelse og gav den først en ny chance flere år senere. Heldigvis.
Vintage photographs: en bog, du gerne vil se i en illustreret udgave.
En gang ville mit svar have været Harry Potter, men så begyndte de rent faktisk at blive udgivet i illustrerede udgaver. Så tænkte jeg, at det ville være virkelig fedt at se Rick Riordans Percy Jackson illustreret, og har for nylig set at den første bog allerede er kommet i sådan en udgave. Så jeg er umiddelbart lidt på bar bund. En del af mig ville sige Lord of the Rings, men på den anden side har vi nogle fantastisk filmisk smukke film baseret på de bøger, og mange af de andre Middle-Earth værker er også med illustrationer i, omend det ikke er decideret illustrerede udgaver. Og så slog det mig, det ville være usandsynlig flot at se Inkheart-trilogien af Cornelia Funke illustreret. Det ville sikkert være lige så magisk og eventyrligt som historien.
Loop: en serie, du ikke ville have noget imod at læse i et loop, igen og igen og igen og igen.
Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at læse The Lord of the Rings, men ligefrem at læse den igen og igen lyder intimiderende. På den anden side ville det være en rig mulighed for at opdage nye dybder. Men mit svar må være Sagaen om Isfolket af Margit Sandemo. For det første er det en ualmindeligt lang serie, så der er meget at komme igennem, hvilket måske vil mindske følelsen af gentagelse, og for det andet så er det en skøn serie at forsvinde ind i igen og igen.
Peculiar children: en karakters evner. du gerne vil have selv.
Det der med overnaturlige evner lyder altid fedt i starten, når man opdager alle de ting man kan gøre, men det er også som om der efterhånden kommer flere og flere problemer med i det, når en serie skrider frem ad. Men jeg ville egentlig bare gerne være i stand til at bruge magi ligesom Harry Potter, Hermione Granger og Luna Lovegood med mange, mange flere i Harry Potter serien.
Miss Peregrine: din yndlingskarakter, der er en leder.
Når jeg tænker på ledende karakterer, så falder min første tanke på dem, der måske ikke ligefrem er ledere fordi de er mægtige og store, men fordi omstændighederne er som de er og de har et brændende ønske om at gøre det rigtige. Som for eksempel Magnus Chase, Harry Potter eller Jess Brightwell.
Jacob: din yndlingshistorie hvor et normalt barn opdager en magisk verden.
Det er svært ikke med det samme at sige Harry Potter, men jeg vil udfordre mig selv lidt og se på, hvad der ellers er at vælge imellem. Og egentlig er det ikke særligt svært, jeg er nemlig ikke i tvivl om, at mit svar på det her spørgsmål må være Boris Hansens Panteon-saga. Hver bog i serien overgik den forrige og der er så mange ting, jeg kunne sige om serien, at jeg vil nøjes med at sige, at det er en af mine absolutte favoritter.
Emma: en “fierce and fiery” karakter (fyrig, om man vil).
Jeg vil egenlig gerne sige Emma selv, og ikke på grund af hendes evner, men hendes temperament. Det er ikke så tit, at jeg støder på en større kvindelige rolle i en YA-roman, som får lov til at være fordømmende, bitter, hovmodig og bliver udfordret på sine fejl. Jeg holder utroligt meget af hende selv om hun er alle de ting, for hun er også modig, lidt af en leder, og selv om hun ikke er lige så moderligt omsorgsfuld som Bronwyn, er hun heller ikke hensynsløs.
Millard:en bog der tilsyneladende er usynlig, men bør læses af flere.
For mig er svaret straks Gabi, A Girl in Pieces af Isabel Quintero. Jeg læste denne ret oversete YA-roman til mit bachelorprojekt for 2½ år siden og jeg tænker stadig på den nu og da. Men jeg har aldrig rigtig hørt andre nævne den.
Olive: en bog, der fløj til toppen af din TBR, da du købte den.
Jeg kan kun svare Den Tiende Trone af Boris Hansen, som jeg kastede mig over og begyndte at læse allerede samme aften, som jeg havde købt den. Hurtigere kan det næsten ikke gøres.
Hugh: en bog der “stikker” og skaber mange følelser.
Wonder af R. J. Palacio, jeg tror aldrig jeg kommer mig helt over den bog.
Enoch: uden at spoile noget, hvilken karakter ville du bringe tilbage fra de døde.
Det er straks værre. Jeg vil altid være utilfreds med, at Sirius Black døde i Harry Potter, men der er så mange karakterer, jeg ville ønske levede. Jeg var ikke spor tilfreds med slutningen af Divergent-trilogien på grund af det dødsfald, der skete der og jeg havde slet ikke set det komme, at en af mine yndlingskarakterer dør i bog 2 af Sarah J. Maas’ Throne of Glass-serie. Det er vist så tæt jeg kan komme på det uden at spoile noget.
Bronwyn: en fysisk stærk karakter.
Ud over Bronwyn selv, som jeg egentlig sagtens kunne svare, da jeg virkelig godt kan lide hende, så springer en karakter som Tyson, kyklopen fra Percy Jackson serien. Det er sværere end jeg havde forventet at komme i tanke om en decideret fysisk stærk karakter.
Hollowgast: en bog du læste, der føltes som et fejlslagent eksperiment.
Det er længe siden, at jeg læste den, men jeg er enig med Jesse The Readers svar. Andrew Smiths mærkværdige roman The Grasshopper Jungle, der vitterligt handler om et fejlslagent eksperiment som to teenagedrenge ved at uheld får ødelagt, så jorden hastigt overtages af kæmpemæssige dræbergræshopper. Jeg får kuldegysninger alene ved tanken om det. Samtidig var der rigtig meget i bogen omkring seksualitet og kærlighed, men udførelsen af bogen forvirrede mig så meget og jeg var meget skeptisk, da jeg havde læst den færdig. Jeg er heller ikke længere sikker på, at jeg ejer den.
Wights: en bog, der har “slugt” en masse troper fra andre bøger.
Kollision af Gail McHugh har slugt virkelig mange troper fra (erotic) romance-genren, men udførelsen var ikke den bedste. Generelt har jeg svært ved at komme i tanke om en trope-heftig bog jeg har læst, men jeg kan ikke komme uden om at både Throne of Glass-serien og A Court of Thorns and Roses-serien af Sarah J. Maas benytter sig af mange troper.
Jeg håber, I har fundet det er tag sjovt, jeg synes i hvert fald det har været sjovt at besvare og jeg håber, at der er nogen derude, der kunne tænke sig at være med. Jeg har ikke rigtig styr på, hvem der er interesseret i denne her serie, men hvis du skulle have lyst til at besvare tagget, må du meget gerne linke til din besvarelse i kommentarerne, så jeg kan se det. Eller bare svar på et at spørgsmålene i kommentarfeltet.