The Book of Tea (Little Black Classics #112) af Kakuzõ Okakura

 

The Book of Tea af Little Black Classics #112) af Kakuzõ Okakura. Udgivet af Penguin UK i 2016.  Bogen er oprindeligt skrevet på engelsk, selv om forfatteren er japaner. 109 sider.

‘Meanwhile, let us have a sip of tea. The afternoon glow is brightening the bamboos, the fountains are bubbling with delight, the soughing of the pines is heard in our kettle.’

In this charming book from 1906, Okakura explores Zen, Taoism, Tea Masters and the significance of the Japanese tea ceremony.

Denne her lille bog er fascinerende læsning. Jeg er ret stor tedrikker, det er min foretrukne drik i stort set alle situationer og selv om det sikkert ville få de fleste japanske temestre til at vende sig i graven, så er det som regel noget, der går ret stærkt med at få lavet. Derfor var jeg ret spændt på denne her bog, der gennemgår den mere filosofiske, ceremonielle og hvis ikke religiøse, så meget spirituelle tilgang til teen.

Og det er spændende læsning. Kakuzõ Okakura har skrevet en forholdsvis svær tekst at læse, der til tider kan blive ret tung i brugen og gennemgangen af filosofiske begreber og teceremoniens historie, men efterhånden som jeg kom længere ind i bogen, blev jeg også mere og mere opslugt af hans fortælling. Han følger teceremoniens udvikling, fra de første måder at lave te på som nærmest ikke er til at opspore længere efter fordumtids uroligheder i Kina og Japan og resten af Asien. I dag er vi i 3. periode af teen og Okakura skriver meget rammende mo hvordan te er en af de få ting, vestlige kulturer har taget til sig fra de asiatiske lande og deres kultur. Fordi teceremonien har sådan en stor relevans for deres kultur, er det en af hans pointer, at det er interessant, at der især på hans tid var så lille interesse i for alvor at lære og forstå resten af kulturen og mødet mellem den vestlige og den asiatisk kultur har været præget af modstand, misforståelser, modvilje og det, der er værre. Undtagen med hensyn til te.

Og alligevel er der stor forskel på hvilken betydning te har. Og Okakuras beskrivelser af teceremonien som overleven tradition i den japanske kultur er faktuelt interessant, men også atmosfærisk og jeg må indrømme, at jeg ville ønske at jeg kunne opleve det en dag. Desuden undersøger Okakura ting som den spirituelle side af teceremonien og hvordan det hænger sammen med zen og taoisme, og de mange forskellige aspekter af en teceremoni lige fra blomster til anden dekoration til bygningerne og de store temestre. Hans bog er ikke kun for de, der interesserer sig for japansk kultur og historie, eller for teelskere, men for alle. Og selv om jeg til tider fandt sproget unødvendigt knudret og emnet lidt for filosofisk og tung, så nød jeg ganske enkelt bogen og er glad for, at jeg har fået læst den. Jeg tror ikke, jeg var faldet over den, hvis den ikke havde været en del af Penguins Little Black Classics serie. Men en anbefaling er givet videre herfra.