NaNoWriMo 2018

Det er snart tradition. November betyder NaNoWriMo og efter et meget langt år, hvor specialet har fyldt en del og jobsøgning fylder nærmest endnu mere nu, har jeg virkelig set frem til dette kreative pusterum. Også selv om NaNoWriMo hvert år er hårdt, en kamp mod en selv og ens overspringshandlinger for at nå et egentlig ret arbitrært mål. 50.000 ord, nogle gange er det en roman, nogle gange er det en halv. Men formålet med NaNoWriMo er at skrive, ikke skrive perfekt. Og jeg er glad for at være i gang igen. I år deltager jeg i NaNoWriMo, i år er det 6. år i træk og jeg fatter ikke, at det allerede er så mange. Jeg er vild med vanviddet, med hastige fingre der spurter hen over tastaturet, med skrivemøder og plotdiskussioner. Og i november vil jeg blogge en masse, anmelde en masse skønne bøger og fortælle jer om mit BogForum eventyr fra i år.

Jeg kæmper ret meget med en følelse af håbløshed for tiden på visse fronter, især med hensyn til arbejde, hvor jeg ikke føler, jeg har rykket mig det mindste siden jeg blev færdiguddannet i sommers, selv om jeg selv har stået for at stable et virkelig interessant praktikforløb på banen. Mere om det en anden gang, for jeg vil gerne fortælle mere om det, når jeg har været der længere, og hvorfor det måske tager lidt tid fra bloggen. Men også i forbindelse med bloggen for at være ærlig. På mange måder tror jeg, det har påvirket bloggens tilstedeværelse i søgemaskiner og specielt i folks bevidsthed voldsomt, at jeg holdt specialepause. Men jeg er stadig glad for det valg, for det at skrive speciale var den hårdeste udfordring, jeg nogensinde har gennemført, det var benhårdt arbejde, tidskrævende og ligeså med ressourcer og havde jeg ikke valgt at sætte bloggen på pause, havde det indhold, jeg kunne have lavet, ikke været optimalt. Jeg ved med mig selv, at det var det rigtige valg at tage og jeg ville gøre det igen, hvis jeg skulle gøre det om, men det har også betydet, at det er som om, jeg er forsvundet fra manges opmærksomhed og jeg har kæmpet ret meget med en følelse af utilstrækkelighed og af måske ikke at være god nok til det, jeg så godt kan lide. Kombinationen af de to større områder af mit liv i en mindre krise har været svær at tackle, men jeg har en masse skønne mennesker omkring mig, som er med til at give mig blod på tanden og tro på at jeg kan.

Så derfor giver jeg den gas med NaNoWriMo ind i mellem jobsøgning og praktik. Jeg elsker at skrive igen og at fordybe mig i det, jeg nyder at være vendt tilbage til mit hjertebarn af en serie og jeg begynder at tro på, at jeg kan gøre noget seriøst med den snart. Jeg overvejer en kreativ overhaul af bloggens design og indhold, jeg tænker på at lave små juleprojekter af den hæklede slags og jeg nyder, at min praktik har betydet at jeg har brugt en hel dag på at lave juleudstilling. Jeg føler mig fuld af kreativ energi og masser af gå på mod. Jeg tør godt love, at bloggen ikke lukker lige med det første, og selv om det kan føles som om ingen følger med, så ved jeg, at det ikke passer. Jeg møder jævnligt folk, der har læst et indlæg jeg har skrevet og det gør mig altid så glad.

Jeg ved godt, at det her indlæg er lidt af en rodebutik og faktisk handler det ikke ret meget om mit NaNoWriMo projekt for i år. I stedet er det en slags hyldest til et kreativt outlet, jeg ikke vil være foruden. Til en chance for at sætte sig et helt vanvittigt mål og arbejde sig hen imod det. At få den historie ned på papir, som fylder så meget inden i og få åbnet op for alle de kreative sluser. Det her indlæg er både en snak om, hvorfor det har været lidt stille på bloggen den sidste uges tid, en kærlighedserklæring til kreativitet og skrivetrang, en tak til især min kæreste, som er god til at minde mig om mine sejre, når jeg kun ser mine nederlag. Det er en ærlig indrømmelse af at bloggens visninger og kommentarer lider under at jeg valgte at holde pause, men også en forståelse af at det tager tid at komme tilbage igen. Det her indlæg er måske rodet, men det er også sådan alting er lige nu. Og jeg skatter mit lille bogunivers højt, og har det stadig sjovt med at blogge om bøger for mig og for jer.