Calendar Girl 4 (Calendar Girl #10-12) af Audrey Carlan. Oversat af Lars Bøgeholt Pedersen. Udgivet af LOVEBOOKS i 2016, først udgivet enkeltvis i 2015. Læst på dansk, originalsproget er amerikansk. 445 sider.
Læs mine anmeldelser af de foregående bøger her: Calendar Girl 1, Calendar Girl 2 og Calendar Girl 3.
I denne fjerde og sidste del af Calendar Girl-serien er Mias fars spillegæld betalt, men der venter nu nye udfordringer, og der er stadig løse ender, der skal bindes. I OKTOBER flytter Mia til Malibu, Californien, hvor et nyt hjem venter, i NOVEMBER kalder et nyt job i New York City, og i DECEMBER rejser hun til sneparadiset Aspen, Colorado. Imens ligger Mias far stadig i koma efter et voldsomt overfald, og ingen har hørt fra den charmerende Wes længe … Vil det mon lykkes Mia at klare skærerne og få sin lykkelige slutning?
CALENDAR GIRL er en erotisk romanceserie i 12 afsnit, som alle er opkaldt efter årets måneder. Denne bog samler Oktober, November og December. Følg rejsen her.
Den fjerde og sidste bog om Mia Saunders og hendes år som “kalenderpige” byder på en ret anderledes opstillet fortælling end de tre første. Efter de voldsomme begivenheder i forrige bog, var jeg ved at være ret spændt på, hvordan det ville ende. Bagsideteksten og min anmeldelse vil sikkert byde på spoilers, så hvis man ikke vil vide mere om hvad der sker, er det nok bedst ikke at læse videre.
Jeg var ved at blive tosset af forholdet mellem Mia og Wes i denne her bog. Og det er ikke engang fordi det er et forfærdeligt forhold, det gjorde mig bare ret ked af at der var så meget fokus på det fysiske, med intens sex som nærmest en måde at redde Wes fra minderne. Men også Mia indser det i løbet af bogen, og forsøger at gøre noget ved det og så begynder vi for alvor at nærme os den lykkelige slutning med Mia og Wes og deres familier. Indtil Mias far endelig vågner fra sin koma, og de mange dramatiske begivenheder fra serien efterlader ham med en masse skyldfølelse over hvad han har udsat Mia for, og Maddie. Og jeg havde faktisk været rigtig godt tilfreds med at bogen var sluttet deromkring, i november-delen, hvor det hele er blevet næsten så perfekt at det er til at rulle med øjnene over, og man får lov til at gense en mængde af de mindeværdige karakterer fra serien. Det var på mange måder den slutning, jeg havde ønsket mig, hvor der bliver bundet tilpas mange sløjfer på de forskellige historier og karakterer.
Men i december bliver der så introduceret et nyt problem, et, der faktisk har været helt centralt i hele serien og betyder meget i Mias verden, men også et, jeg ikke havde noget behov for at få med. Mias mor dukker op igen efter mere end et årti, og Mia, Maddie og Max reagerer på ret forskellige måder. Forskellige, men forståelige. Det irriterede mig, fordi jeg ikke kan lide den måde, hendes opførsel blev “forklaret” på, med en for mig ikke-fyldestgørende undskyldning om udiagnosticeret mentale lidelser, det føltes slet ikke rigtigt for mig at gå i den retning, ikke på den måde det blev udført.
Derefter kommer den lykkelige slutning og jeg kunne næsten ikke være mere tilfreds. Der bliver også fulgt op på de mange personer, der har haft betydning i Mias liv, og det var faktisk en god tilføjelse at få med. Calendar Girl 4 lever op til resten af serien, og jeg har nydt at læse den. Det er en vild og dramatisk historie, alting er nærmest overdrevet på en særlig amerikansk måske, men det føles også ægte på samme tid. Det har været spændende at følge Mias historie og Audrey Carlan har krydret den med en masse følelser og en lang række af (latterligt sexed-up) skønne karakterer. Og jeg kan se mig selv læse den igen en dag.