anmeldelser

De rullende byer (Mortal Engines #1) af Philip Reeve

De rullende byer (Mortal Engines #1) af Philip Reeve. Oversat af Lasse Schmidt. Udgivet af Avilda i 2018, først udgivet i 2001 med titlen Mortal Engines. Læst på dansk, originalsproget er engelsk. 304 sider.

London har længe gemt sig for de større, hurtigere og mere sultne rullende byer. Men nu er det tid til at komme ud i lyset igen og finde nye, svagere byer at jage og fortære.

Under en hektisk jagt på en mindre by bliver Tom Natsworthy kastet ned fra Londons gigantiske stålkonstruktion. Sammen med Hester Shaw – en pige med et morderisk temperament og ar på både krop og sjæl – må han nu kæmpe for at komme tilbage til byen. Det bliver en skæbnesvanger rejse, og Tom erfarer snart, at det ikke er helt ligetil at skelne ven fra fjende …

Det overrasker mig, at denne her bog første gang blev udgivet i 2001 og altså næsten har tyve år på sig. Mest af alt fordi det kommer bag på mig, at jeg ikke er faldet over serien før den blev oversat til dansk sidste år, nogenlunde samtidig med at filmatiseringen blev annonceret.

De rullende byer foregår i et lige dele skræmmende og fascinerende univers. Langt, langt ude i fremtiden efter 4. verdenskrig, hvor teknologien er blevet både bombet tilbage til et tidligt stadie og samtidig er blevet mere avanceret. Luftskibe er den mest udbredte transportform mellem byerne, men ting som telefoner og meget våbenteknologi er fremmedartet og “oldtek”, som de i dag ikke kan få til at fungere. Alle de større byer er kommet på hjul, og blevet “stablet” op og er ikke bare mobile, men jagende. I bunden, “maven” eller “bugen” har byer som London nemlig en slags kæber, som de bruger til at fortære andre byer med ved at “bide” dem i stykker og genbruge delene. I den her verden er meget af Jordens landmasser forandret, og mange byer er allerede forsvundet, da De rullende byer begynder. En af dem, der stadig “lever”, er London.

London er en lille by i forhold til nogle af de andre, men det forhindrer ikke dens ledere i at have store ambitioner. Jeg synes ikke rigtig, at bagsideteksten yder historien i De rullende byer retfærdighed, for den handler på mange måder mere om Tom og Hester end om London. Fordi Tom bliver hvirvlet ind i Londons planer for fremtiden efter et skæbnesvangert møde med Hester Shaw. Hvis man har set filmplakaten, så er Hester hende, som har et tørklæde for ansigtet. Tom er tredjelærling hos historikerne i London og helt oppe at køre fordi den berømte opdagelsesrejsende Valentine lige er kommet tilbage fra en rejse og tilsyneladende lægger planer med Londons borgmester. Og Hester Shaw ankommer til London samtidig med Valentine med hensigt til at hævne sine forældre ved at slå Valentine ihjel. I et forsøg på at forhindre det, ender Tom med at falde ud af London sammen med Hester og de to bliver tvunget til at arbejde sammen, hvis de skal finde tilbage til London igen og forhindre den vanvittige plan. Det sætter dem i forbindelse med alt fra vanvittige ledere af småbyer, farlige umenneskelige jægere, og ikke mindst Antitrækforbundet.

Hester og Tom er så vidunderlige at følge, fordi de er så forskellige og deres meget forskellige syn på både mennesker, autoriteter, og Antitrækforbundet betyder, at man får mangt og meget se lære om universet. Og jeg fandt faktisk universet mere fascinerende end selve plottet, der endte med at blive lidt for rodet for mig og der var lidt for mange krumspring og nye, overraskende loyaliteter. At Philip Reeve har udtænkt det her univers for 18 år siden er sjovt at tænke på, fordi der er sket utroligt meget rent teknologisk siden da, men det får ikke det hele til at falde fra hinanden. Det er måske derfor, sådan noget som mobiltelefoner ikke rigtig optræder i bogen, fordi det slet ikke var på det plan det er i dag, men det gør bare at forskellen mellem denne fjerne fremtid og nu bliver større og mere interessant.

Jeg kan virkelig godt lide Hester Shaw, der er en spændende karakter fordi hun ikke er den typiske, kvindelige hovedperson. Hun har mange fejl og er langt fra den nemmeste karakter at holde af, men på en eller anden måde kunne jeg ikke lade være alligevel. Tom derimod var til tider ved at drive mig til vanvid med sit evindelige træk-propaganda og modvilje mod selv bare at høre på andres meninger.

De rullende byer er en spændende sci-fi, hvor man aldrig kan vide sig helt sikker på hvem man kan stole på og hvilke motiver, der gemmer sig bag handlingerne. Jeg er så glad for, at serien trods alt er kommet på min radar og på et eller andet tidspunkt vil jeg gerne selv filmen. Men først og fremmest vil jeg helt sikkert læse videre i serien, for jeg vil gerne vide, hvad der sker efter den hæsblæsende slutning.

Del dette:

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.